Straksafskrivningen af investeringerne i nye maskiner var et af Helle Thorning-Schmidts (S) og Villy Søvndals (SF) mest markante vækstforslag under valgkampen.
Men efter at have vundet magten har de nu skrottet forslaget, som flere iagttagere beskriver som et valgløfte.
De 18 milliarder kroner, som straksafskrivningen af maskiner ville have kostet staten næste år, vil regeringen nu bruge på at udbetale efterlønsindbetalingerne til danskerne i forbindelse med efterlønsreformen.
I forvejen har Danske Anlægsgartnere og flere andre brancheorganisationer udtrykt skuffelse over, at regeringen har planer om at nedlægge det såkaldte håndværkefradrag og erstatte det med et energirenoveringstilskud.