Truslen om en epidemi med fugleinfluenza hænger som en sort skygge over danske fjerkræproducenter og ægproducenter.

De første tilfælde af fugleinfluenza er blevet bekræftet, og de veterinære myndigheder har indført sikkerhedszoner i de ramte områder på Sydsjælland og i det sydfynske øhav.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På landsplan tages der også forholdsregler. Høns og kyllinger på friland skal holdes inde eller under fintmasket. Det skal forhindre kontakt mellem vilde og tamme fugle.

Virusinficerede ekskrementer i foderkorn er en væsentlig og mulig transportør af influenzavirus fra vilde til tamme fugle. I den sammenhæng er de åbne planlagre en faktor, som fjerkræproducenter og ægproducenter bør være særdeles opmærksomme på, påpeger Jeppe Bergmann Rasmussen, salgschef hos Dan-Corn A/S i Klejs ved Juelsminde.

- Hvis truslen om smitte gennem foderkorn fra planlager fuldstændig skal udelukkes, må planlagrene holdes hermetisk lukkede døgnet rundt, så vilde fugle samt mus og rotter forhindres i at lægge ekskrementer i foderet. Men i praksis er det på det nærmeste umuligt at spærre alle porte og døre og sprækker fuldstændig, siger han.

En åben port er nok

Når grovvareselskabernes biler leverer nye forsyninger af foder og foderkorn til planlagrene, bakker de ofte ind ad portene, og i den situation smutter der næsten altid vilde fugle ind.

- For det andet er der meget manuelt arbejde forbundet med at lægge kornet i et jævnt lag i lagrene for senere at skulle håndtere det manuelt endnu en gang, inden det kan blive forarbejdet til foder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det betyder, at mennesker går ud og ind ad porte og døre mange gange i løbet af en dag. Ofte ligger kornet i en bygning, der også bruges til maskinhus.

- Det betyder, at portene står åbne det meste af dagen, for er det sikkert, at alle husker at lukke portene efter sig, spørger Jeppe B. Rasmussen..

Opbevaring udendørs

Alternativet til planlageret er at opbevare kornet i en udendørs silo. Det betyder, at kornet kan transporteres i lukket rørsystem fra leverandørens eller landmandens egen vogn til opbevaring i siloen og videre i det lukkede system fra siloen ud til foderautomaterne.

Hvis foderkornet er egenproduktion, kan landmanden levere det nyhøstede korn direkte fra mejetærskeren til siloerne, så det ikke udsættes for ekskrementer fra fugle, mus og rotter.

- På den måde spærres den bro, som fugleinfluenza-virusen nødvendigvis skal krydse for at emigrere fra vildfugle til tamfugle, siger Jeppe B. Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Netop fordi risikoen for fugleinfluenza og dermed store økonomiske tab er reel, vil mange fjerkræproducenter og ægproducenter måske være betænkelige ved netop nu at foretage en forholdsvis stor investering i siloanlæg til at erstatte eksisterende og måske længst betalte og afskrevne planlagre.

- Men der er gode sidegevinster forbundet med et sådant skifte, mener Jeppe B. Rasmussen.

Mindre håndarbejde

- For det første slipper man for det manuelle arbejde med at lægge kornet i et jævnt lag i planlagrene og senere transportere det frem til foderautomaterne.

- For det andet sikrer opbevaringen i lukket system og omrøring af kornet i siloen og den automatiske transport i lukket rørsystem frem til foderautomaterne, at kornet hele tiden er tørt og dermed af ensartet og høj kvalitet, siger Jeppe B. Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange fjerkræproducenter med foder og foderkorn på planlager oplever, at der blandt andet på grund af kondens i stakkene opstår større eller mindre lommer eller lag af korn med et for højt vandindhold.

Sådanne lommer fremprovokerer spiring, svampeangreb og i værste fald forrådnelse og sammenbrænding, som gør kornet uanvendeligt. Det risikerer man ikke, når kornet opbevares i silo med omrøring,