Der skal betales skat for hver kilometer, en lastbil kører. Det mener den nye S/R/SF-regering, der nævner en lastbilsafgift på side 30 i deres samlede regeringsgrundlag, som er blevet offentliggjort mandag eftermiddag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Regeringen vil fremsætte forslag om en kilometerbaseret afgift på lastbiler, hvis provenu bruges på at gøre den kollektive trafik billigere og på investeringer i den kollektive trafik, skriver de tre partier.

Lige som den nye regering har deres støtteparti Enhedslisten meget fokus på miljø og grønne initiativer. Derfor får statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) næppe problemer med at skaffe flertal for en indførelse af en ny lastbilsafgift i det nye Folketing.