Abonnementsartikel
En fælles rapport fra det amerikanske landbrugsministerium (USDA) og Statistics Canada oplyser, at den samlede svinebesætning i de to nordamerikanske lande er steget til 74,6 millioner dyr i marts 2006, fortæller meatnews.com.
Det er en stigning i forhold til marts 2005 og en vækst på én procent i forhold til marts 2004.
Den samlede besætning af avlsdyr er steget til 7,7 millioner dyr, en stigning på én procent i forhold til marts 2005, og en svag vækst i forhold til forrige kvartal.
USA husede i marts 2006 60,1 millioner svin, hvilket er én procent højere end i marts året før. Amerikanernes samlede bestand af avlsdyr er også steget med én procent i forhold til samme periode året før.
Dermed er det den amerikanske svinebestand, som står for væksten, da bestanden i Canada er faldet til 14,5 millioner dyr, hvilket svarer til et fald på to procent i forhold til marts 2005.