Massiv interesse for investering i udlandet

Billig jord, lave lønninger og eventyrlyst.

Det er nogle af de forhold, som i øjeblikket synes at drage danske landmænd til udlandet.

I hvert fald er interessen for at foretage investeringer i udlandet - og særligt i Østeuropa - enorm blandt danske landmænd.

Det vurderer Willy Møller, der er afdelingsleder i Hobro-Aalborg Landboforenings økonomiafdeling.

- Der er i år ikke gået en dag, hvor jeg ikke har fået en eller anden henvendelse fra en landmand, der skulle have råd om, hvordan han skulle gribe det an med at etablere sig i udlandet, fortæller han.

Rentable bedrifter

På Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret mærker specialkonsulent Grete Rahbæk også en støt stigende interesse for at investere i landbrug uden for landets grænser. Og interessen samler sig ikke længere kun om de baltiske lande og Polen, hvor mange danske landmænd for flere end 10 år siden for første gang etablerede landbrugsproduktioner.

- Jeg er de seneste måneder også blevet ringet op af nogle stykker, som har fattet interesse for Bulgarien og Rumænien, forklarer Grete Rahbek.

Hun vurderer, at der er gode muligheder for at opbygge nogle rentable bedrifter i Bulgarien og Rumænien, ikke mindst fordi jorden er relativ billig.

Når de to nævnte lande formentlig i 2007 bliver optaget i EU, forventes der er tilgå store udenlandske investeringer til området, hvilket formentlig også vil give sig udslag i væsentligt højere jordpriser.

Har man planer om på et tidspunkt at opstarte en landbrugsproduktion uden for Danmarks grænser, har Grete Rahbeks et klart og kontant råd.

- Det er med at komme i gang. Jordpriserne vil stige og samtidig udvides infrastruktur, markedsforhold og så videre. Udlandsinvesteringer skal tænkes ind i ens strategi, så man ved, om det er noget for en, og ikke når først muligheden viser sig, forklarer hun.

Jordkøb er bedst

Den holdning deler Willy Møller og peger på, at den formentlig bedste investering er i selve jorden, der i flere østeuropæiske lande har haft enorme prisstigninger.

Alligevel er det ikke hans opfattelse, at mange landmænd udelukkende går efter en passiv investering i udlandet, hvor opkøbte jordarealer lejes eller forpagtes ud, hvis de kan og senere realiseres i kroner og øre.

- Af de henvendelser, jeg modtager, er det kun ganske få, som går efter at opkøbe landbrugsjord i udlandet for senere at tjene på et salg, forklarer han.

Men at der foregår spekulative opkøb af landbrugsarealer i flere østeuropæiske lande er Maskinbladet vidende om. Blandt andet har bladet kendskab til flere grupper af advokater, der målrettet investerer i jorden for senere at sælge den.

Også flere af de store landmænd herhjemme har haft den store pengepung tidligt fremme for at erhverve store jordarealer.

Selskabet Slovakian Field Invest A/S, der blandt andet ejes af Christian Nors, som har andele i en stor slovakisk landbrugsproduktion, og Carsten Lund Thomsen, som har 980 søer med fuld slagtesvinproduktion i Danmark og ejerskab i en slovakiske landbrugsproduktion, er et af formentlig flere dansk-ejede selskaber, som opkøber landbrugsjord i udlandet.

Mens det i Danmark er relativt små størrelser jord, som bytter hænder, er arealerne langt større i udlandet.

Af Slovakian Field Invests seneste regnskab hedder det blandt andet:

- Selskabets hovedaktivitet omfatter via slovakisk datterselskab investering i jord i Slovakiet og drift heraf med henblik på at realisere værdistigningen på jorden på længere sigt.

- Samtlige vinterafgrøder er i god kondition ved forårsarbejdernes begyndelse. Forårsarbejdet er udført i henhold til plan.

- Der arbejdes målrettet med at opkøbe de planlagte 4.500-5.000 hektar i Slovakiet inden udgangen af 2005.

Også de mindre tager til udlandet

For 10 år siden var det kun de store landmænd, som turde vove sig ud over landets grænser og etablere plantebrug og svineproduktioner. Men tendensen er ifølge Willy Møller, at selv landmænd med gennemsnitslige besætninger kaster sig ud i målrettede investeringer i udlandet.

- Først var det pionererne, som tog af sted, og nu er langt flere landmænd undervejs med investeringer uden for landets grænser, forklarer Willy Møller.

Grete Rahbek ser også en klar udvikling med hensyn til landmændens organisering i forhold til en udlandsinvestering.

- Nogle vil selv starte en produktion op, andre går sammen og er tre-syv stykker, hvor man kan deles om at tage ud for at holde øje med produktionen.

- Men jeg tror, at vi fremover vil se mere til den model, hvor projektet bæres af nogle nøglepersoner, som står for styringen, og så vil der være en større gruppe passive investorer bag, siger hun.

Den model gør sig gældende for det mest kendte danske svineprojekt i udlandet, nemlig megafarmen Poldanor i Polen.

Men også i 2005 valgte et stort antal danske landmænd at sætte penge i et planlagt svineprojekt i Kaliningrad, hvor initiativet oprindeligt kommer fra norske svineproducenter.

Af projektets hjemmeside fremgår det nemlig, at hele 151 investorer ud af 221 er danske.(prøver at skaffe et billede fredag)