Sortjordsnedfældere behøver ikke være dyre

Foråret står for døren. På Karuphøjgaard nær Karup i Midtjylland har den ombyggede ammoniaknedfælder netop nedfældet gylle på femte sæson.

I efteråret 2001 købte de en 20.000 liters gyllevogn og i vinteren 2001 blev den bugserede nedfælder bygget.

- Vi købte ammoniaknedfælderen for 4.000 kroner. Fordeleren købte vi af ny for 12.000 kroner. Det var faktisk det dyreste på hele nedfælderen, siger Poul Bräuner med et smil.

Der blev også købt jern for 1.600 kroner. Det var to-tommers damprør med en godstykkelse på cirka 4 millimeter, som blev brugt til rørføring af gyllen ned i de enkelte tænder på nedfælderen

Alt i alt beløb den samlede sum for nedfælderen sig til 25.000 kroner inklusiv udgifter til slanger og et nyt hydraulisk stempel på den gamle ammoniaknedfælder. Cirka 100 mandetimer har familien brugt på at lave nedfælderen, så der er tale om en prisbillig én af slagsen.

Og nedfælderen har kørt upåklageligt lige siden. Hvert år nedfælder den omkring 3.500 kubikmeter ud af de 5.000 kubikmeter, der køres ud på bedriften.

Effektivt redskab

At nedfælderen løber bugseret efter gyllevognen giver ikke de store ulemper - tværtimod.

- Det giver en meget behagelig kørsel på landevej, fordi trækket fra gyllevognen ikke slår i traktoren, når vognen er tom. Uden vægtoverføring kan det være et problem med liftophængte nedfdældere, vurderer Poul Bräuner.

- Med en bugseret nedfælder kan det også lade sig gøre at dreje med nedfælderen i jorden. Gyllevognen er med drejbar aksel, så den trækker nedfælderen med bag efter sig, når man drejer, fortsætter han.

Når Poul Bräuner, der oftest er chauffør på gyllevognen, kommer til enden i det første træk på en ny mark, kører han blot så langt ud til hjørnet han kan, hvoefter han drejer og kører 10 meter hen ad forageren med nedfælderen i jorden.

- Den lille trekant på 10 kvadratmeter, der står tilbage ude i hjørnet, betyder ikke noget. Det er ikke der, pengene skal tjenes. Vi slipper også for at bruge tid på at bakke tilbage ud til hjørnet - som så alligevel ikke får gylle, fordi man ofte kører fremad for tidlig, inden gyllen når at komme ud af alle tænderne, fremhæver han.

Under arbejde i marken hæves nedfælderen fra jorden via to hydrauliske cylindre på de to midterste hjul. Ved transportkørsel klappes nedfælderen ind i transportstilling.

Læsning af gyllevognen foregår via en traktor-drevet pumpe, der er placeret således, at man kan køre direkte hen under fylderøret og videre, når vognen er fuld - uden at skulle bakke på noget tidspunkt.

Gylle i vandingsmaskinerne

Ideen til nedfælderen kom, da man på gården selv skulle til at køre gylle ud med vogn. Indtil 2001 havde familen Bräuner praktiseret at få det meste gyllen ud på marken via vandingsmaskiner - Et projekt kaldet guldregn, hvor gylle tilsat vandet blev spredt ud på marken.

- På den måde kunne planterne lettere optage gyllen, og vi kunne dosere fem til syv ton gylle på eksempelvis hvede lige inden skridning. Det gav nogle store kerner og dermed højere udbytter, fortæller Finn og Poul Bräuners far Kaj Aage Bräuner.

Systemet blev imidlertid efter længere tids undersøgelser lukket.

- Man antog, at systemet kunne sprede bakterier med vinden i de fint-forstøvede vandpartikler, skønt det ikke et eneste sted i den lange rapport står skrevet, at det er bevist, påpeger han.

I stedet for at få en maskinstation til at køre gyllen ud, valgte familien Bräuner at investere i eget udstyr. Mest af hensyn til rettidighedseffekten, men også de lave udgifter på især nedfælderen samt gyllevognen, der er en ældre UM-vogn.

- Nedfælderen er et godt og billigt alternativ til den enkelte landmand, der gerne selv vil køre gyllen ud. Men som ikke vil ofre store summer på at få nedfældet en mindre mængde gylle, mener Poul Bräuner.

Den første sæson nedfældede Karuphøjgaard al gyllen på stubjord. Men det er fortid.

- Når vi pløjede på 18-19 tommer tog vi skiftevis to og én gyllestreng med rundt på muldpladen. Det gav striber i afgrøden, så nu nedfælder vi al gyllen på den pløjede jord i stedet, fortæller Finn Bräuner.

Tilpasning til maskinhus

Det er få tilpasninger, der er lavet på den tidligere ammoniaknedfælder for at kunne bruges som gyllenedfælder. Faktisk var den største tilpasning at skære en halv meter af den 7,5 meter brede nedfælder i hver side. Ellers kunne den kort og godt ikke komme ud og ind af gårdens maskinhus i opklappet tilstand.

De originale ammoniak-fjedretænder benyttes stadig, og afstanden på 30 centimeter mellem dem er også bibeholdt.

- Vi benytter nogle brede tand-spidser, fordi vi har en hel del grus på store dele af vores jord. Ellers ville vi slide rørene op i løbet af nul komma fem, fortæller Poul Bräuner.

- En bredere tand giver også mere plads til gyllen, påpeger han.

Efter fire sæsoner har familen i det midtjyske kun småting, der skulle være anderledes, hvis en ny nedfælder skulle bygges.

- Måske skulle vi have dybderegulering via en valse bag på nedfælderen i stedet for de fire hjul, vi har nu. Det ville måske give en lidt mere ens dybde. Man kunne også forsøge sig med lidt mindre afstand mellem tænderne - eksempelvis 25 centimeter. Men det er småting, vurderer Poul Bräuner.

Faktaboks

Karuphøjgaard

200 hektar

220 søer

5000 slagtesvin pr. år