Abonnementsartikel

På årets økologi-kongres vises teknologi, der kan anvendes i hele jord-til-bord kæden, både teknologi som bruges, men også nye løsninger til fremtidens brug

Ved Økologi-Kongressen i slutningen af maj 2006 er det muligt at komme ind og se en særudstilling med maskiner og tekniske løsninger, der både i dag og i fremtiden kan indgå i den økologiske fødevareproduktion.

Her kan der ses, høres om og røres ved autostyring til traktorer, en gyllenedfælder, UV-lys til ukrudtsbekæmpelse, en lugerobot og et intelligent køleskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er første gang alle de tekniske løsninger er samlet på et sted, så der er noget for de teknisk interesserede at se på udstillingen.

Tag stilling til teknologien

- I særudstillingen sætter vi fokus på jordbrugsteknologi nu og i fremtiden, og hvilke muligheder og udfordringer denne teknologi byder fremtidens økologiske fødevareproduktion, fortæller Michael Højholdt, Dansk Landbrugsrådgivning, der står for den praktiske planlægning af særudstillingen.

Udstillingen viser teknologi til anvendelse i hele jord-til-bord kæden, fra dyrkningsredskaber i markbruget, over elektronisk procesovervågning til intelligent opbevaring af slutproduktet.

Nogle teknologier er kendte, andre nye; nogle anvendes af økologer, andre slet ikke.

Det handler om at sætte fokus på teknologien, og give hver enkelt besøgende mulighed for at forholde sig til en eventuel brug af denne teknologi i den fremtidige økologiske fødevareproduktion.