Abonnementsartikel
Landbrugsrettens Dag på Aarhus Universitet belyste landbrugsloven fra 2004 og den nye lov - som formentlig træder i kraft 1. august 2006 - fra juridiske, administrative og politiske vinkler.
Udover de store politiske linier var der oplæg om aktuelle landbrugsretlige problemer, Landbrugsloven set fra rådgiverens hverdag samt immigration og finansiering af landejendomme.
Her er nogle udvalgte guldkorn fra oplæggene:
Træerne vokser ikke ind i himmelen
- Oprindeligt skulle mit oplæg dreje sig om aktuelle landbrugsretlige problemer, da DFFE og så fungerer som ankeinstans på det retlige område. Men det er hurtigt overstået, for der er ikke ret mange. I stedet fokuserer jeg på, om målene med 2004-loven er nået.
- Det var blandt andet målet at tilpasse lovens rammer til den teknologiske og økonomiske udvikling, som strukturudviklingen kræver.
- Loven fra 2004 har givet landmændene større råderum for udvidelse af deres bedrifter. De nye grænser har ramt rigtigt i forhold til det konkrete behov i perioden.
- Det var også målet at forenkle hele regelsættet. Træerne vokser ikke ind i himmelen, og vi står stadig med et kompliceret regelsæt.
- Men mange mål er nået med 2004-loven.
- Der, hvor vi kan se den største effekt, er i det faldende antal klagesager. Fra 1999 til 2004 havde vi 170-180 klagesager om året. I 2005 var vi nede på 107, og første kvartal i år vidner om et lignende tal for 2006.
- Vi håber da, at få antallet af klagesager sænket yderligere. Der er et politisk mål om at reducere de administrative byrder på området med en fjerdedel. Det tror jeg ikke vi når, det vil kræve en mere firkantet udformning af loven.
- De to mest belastede områder i denne forbindelse har været selskabsreglerne og sager om fortrinsstilling. Med hensyn til selskabssager har vi brugt rigtigt mange kræfter i forhold til, at der blot er 1.500 landbrugsselskaber i Danmark. I fortrinsstillingssagerne ser vi, at det sjældent er den, som skulle nyde gavn af reglerne, der faktisk får den jord, de er berettiget til.
- Jeg tror, at den lov, der formentlig træder i kraft 1. august, mindsker presset på strukturudviklingen. Den vil desuden mindske det kraftige incitament til opkøb af jord og på stigningerne af jordpriser.
Fremsynet blevet bedre
- Jeg har været rådgiver i mere end 30 år, og jeg har set 10 ændringer af Landbrugsloven.
- Hver ændring er sket for at tilpasse sig strukturudviklingen. Man har efter min mening aldrig set godt nok frem, når man har ændret loven.
- Det blev bedre med 2004-loven, og det medførte pludselig, at vi druknede i spørgsmål med hensyn til ændringerne.
- Vi rådgivere ser frem til, at der kommer nye regler med hensyn til arealkrav og husdyrholdets størrelse. Det er godt, at der ser ud til at blive flyttet nogle barrierer. Om det er nok, ved jeg så ikke.
Generationsskifte i fare
Advokat Anners Preben Dahl brugte hollænderes etablering i Danmark som eksempel på immigration og finansiering af landbrugsejendomme. Han benyttede pengeinstitutternes rolle til at påpege presset på egenkapitalen hos de unge, der står foran at etablere sig.
- De danske pengeinstitutter er noget tilbageholdende med at gå i landbruget. Der kan toget altså køre af sporet. Der skal jo skaffes en meget større egenkapital for at etablere sig, end der er til rådighed i dag.
- En mulighed til at sikre kapitalreserven kunne jo være investorer uden for landbruget. Men der blokerer § 20 i den nuværende landbrugslov for, at eksterne investorer kunne være med til at sikre den nødvendige egenkapital. Og det er et udslag af et ubrugeligt politisk kompromis.
- Man bør nedsætte et udvalg, der analyserer behovet for egenkapital, og man burde liberalisere denne bestemmelse i loven, så landbruget for samme vilkår med hensyn til selskabsdannelse som alle andre erhverv. Ellers er vi ikke i stand til at gennemføre generationsskiftet i dansk landbrug.
