Abonnementsartikel
Til trods for, at comebacket i Mellemøsten går mere trægt end forventet, har man i Arla ikke sat nogen deadline for, hvornår engagementet på dette marked vil blive taget op til revision. Lige nu krydser man blot fingre for, at tabet ikke bliver på mere end 400 millioner kroner.
Arlas kamp for at komme ud af Muhammed-krisen med skindet på næsen har indtil nu kostet knap 60 danske arbejdspladser på Bislev Mejeri i Himmerland.
I Saudiarabien og resten af Mellemøsten opretholdes 1.200 jobs imidlertid i håbet om, at generobre blot noget af det tabte marked. Mejerikoncernen tror stadig på et comeback i Mellemøsten, og derfor opretholdes produktions-, salgs- og distributionsapparatet stadig i regionen.
- Vi har 40 års tilstedeværelse i regionen at trække på, så vi har apparatet klar, siger Astrid Gade Nielsen, koncernkommunikationschef i Arla.
Man har indtil videre regnet sig frem til, at Muhammed-krisen koster et tab på 400 millioner kroner, og selvom det trods fremgang stadig ikke ser alt for lyst ud, så er der ikke sat nogen skæringsdato for, hvornår engagementet i Mellemøsten vil blive taget op til kraftigere revision.
- Vi har vores engagement i Mellemøsten oppe til drøftelse på hvert bestyrelsesmøde, men der er ikke sat nogen dato for, hvor længe vi opretholder satsningen på det marked, siger Knud Erik Jensen, bestyrelsesformand for Arla.
Arlas omsætning i Mellemøsten før krisen var på tre milliarder kroner, heraf to milliarder alene i Saudiarabien. Med et forventet tab på 400 millioner kroner svarende til godt 13 procent af omsætningen er smertegrænsen altså endnu ikke nået.
Til gengæld er udbygningsplanerne i regionen, hvor koncernen var klar til at sætte spaden i jorden umiddelbart, før Muhammed-krisen for alvor brød ud, sat på standby.
Det går langsomt fremad
Siden slutningen af mart måned er Arla-produkter i stigende grad begyndt at vende tilbage til hylderne i de mellemøstlige butikker. Men det går ikke så hurtigt fremad, som man hos mejerigiganten havde forventet.
- Vi var til stede i 50.000 butikker før krisen, og nu er vi tilbage i 7.000-8.000, og der kommer flere til hver dag. Men vi havde forventet et ryk i begyndelsen, og at kurven så ville flade lige så stille ud, men det ryk er endnu ikke kommet. Kurven har været langsomt stigende hele tiden. siger Astrid Gade Nielsen.
Arlas forventede tab på 400 millioner kroner er baseret på, at salget inden årets udgang er oppe på 50 procent af, hvad det var, før krisen brød ud. Om det stadig er et realistisk mål, er man ikke hundrede procent sikker på.
- Vi krydser fingre for, at det ikke bliver mere end de 400 millioner. Det går langsom fremad, meget langsomt. Hvis vi når op på 50 procent af salget, som det var før krisen, inden årets udgang, så har vi tabt de 400 millioner. Det svarer til syv øre pr. kg. mælk i afregning hos landmændene, siger Astrid Gade Nielsen.
Nedsættelsen af afregningsprisen overfor andelshaverne på 3,3 øre, som trådte i kraft pr. 1. april er derfor ikke dækkende, og slutregningen til Arla-landmændene vil vise sig i forbindelse med restbetalingen.
Aldrig tilbage på 100 procent
Til trods for det ambitiøse håb om at nå tilbage på 50 procent af salget inden årets udgang, er forhåbningerne om, at alt bliver som før praktisk talt ikke eksisterende hos Arla.
- Om vi når op på de 100 procent igen, det kan vi nok sige i dag, at det gør vi nok aldrig, lyder det fra Astrid Gade Nielsen.
Hos Arla-ledelsen holder man vejret og håber i første omgang på at komme ud af 2006 kun med det forventede tab på 400 millioner. Der kan dog blive tale om justeringer af forventningerne.
- Vi tror på, at vi kommer tilbage, men vi må jo se, hvordan vores kunder reagerer. Et er at sætte sig ned og lave en plan for, at vi skal være tilbage på 50 procent, noget andet er, hvordan det går i virkeligheden. Vi skal jo justere vores planer efter virkeligheden, siger Knud Erik Jensen.
