Canadisk kvægstald med kompostering af savsmuld

Det at ofre køernes renhed i sengebåsestalde er måske på retur, hvis dybstrøelsesstalde med kompostering af savsmuld lever op til kravene i moderne kvægproduktion i Canada.

Kompostering af savsmuld i dybstrøelsesstalde bruger ældre ideer til at udvikle nye muligheder i canadiske staldsystemer.

Flere prøver med kompost

Mælkeproducenter som Scott Anderson håber at brug af savsmuld vil give køerne mulighed for at opleve den fantastiske komfort, der er i et løsdriftssystem med dybstrøelse, samtidig med at han kan bevare et sammenligneligt celletal i mælken, som vist i veldrevne kvægstalde.

Han ejer en kvægbedrift med 50 køer plus opdræt i en ny dybstrøelsesstald med kompostering af savsmuld.

- De fleste mælkeproducenter, som har en dybstrøelsesstald med halm kan holde køerne rene og celletallet lavt, fortæller Scott Anderson.

- Jeg håber at komposteringen af savsmuld i løsdriftsstalden vil forbedre både køernes renhed og give et lavere celletal i min nye stald.

Savsmulden vendes to gange dagligt

Savsmulden i dybstrøelsesstalden vendes to gange dagligt, mens køerne er på opsamlingspladsen ved malkestalden. Det sker ved, at der køres med enten en harve eller en fræser gennem staldarealet.

På den måde bringes frisk komposteret underlag op til overfladen, og når det vendes med frisk gødning påbegyndes komposteringsprocessen. Hvis det bliver gjort korrekt, stiger temperaturen i madrassen til mellem 55 og 65 graders varme.

Ved så høje temperaturer dræbes de fleste sygdomsfremkaldende bakterier, ukrudtsfrø og vira, der befinder sig i stalden.

Stalden muges ud én gang årligt. Herefter fylder de fleste mælkeproducenter op med 45 til 50 centimeter savsmuld til at starte madrassen på. Den første uge efter at køerne er kommet ind på den nye madras, spredes gødningen ud med en fork indtil, der er nok gødning til at starte en komposteringsproces.

Scott Anderson synes, der er mange fordele ved systemet, selvom det i opstartsfasen er arbejdskrævende.

- Jeg undgår at have en møddingsplads og alle de regler, der følger med sådan én.

Desuden er det et fantastisk gødningsprodukt til jorden, som ikke kan prissættes, mener Scott Anderson.

Flere mælkeproducenter, som skifter fra at bruge halmstrøelse til at bruge savsmuld, opdager, at systemet har flere fordele ud over de renere køer.

Start komposering om sommeren

Mælkeproducent Steve Hartman fra Minnesota i Canada er også skiftet fra en dybstrøelsesstald med halm til at have en madras af komposteret savsmuld.

Han håber på, at celletallet falder hos hans 50 Holstein-krydsninger med en ydelse på 20 liter pr. ko pr. dag. Det er dog ikke sket endnu efter et år. Men mælkeproducenten mener, at det kan have to forklaringer:

1. For det første startede han komposteringsprocessen op i en meget kold vinter og måske har selve komposeringsprocessen behov for et mere varmt vejr til at starte med.

2. For det andet har han overvejet, om køerne har for meget plads, det vil sig om komposteringen ville forløbe bedre, hvis der var mere gødning og urin i underlaget.

Han har dog ikke tænkt på at få flere køer, men overvejer at starte den næste kompostering op om sommeren.

Sjovere at arbejde med savsmuld

En af fordelene ved det nye system er, at det er både hurtigere og sjovere at arbejde med savsmuld frem for halm, synes Steve Hartman.

- Da vi brugte halm, var det et beskidt og fysisk krævende job at strø ved køerne. Det blev altid udskudt til sidst. I dag tager det tre minutter at vende savsmuldmåtten, mens man sidder på en traktor. Så det er blevet et job, vi alle gerne vil lave, fortæller Steve Hartman.

Han driver den økologiske bedrift sammen med sin hustru Marg Hartman og deres børn.

I alt fyldes der nyt savsmuld i stalden hver tredje til fjerde uge afhængig af luftfugtigheden og dagstemperaturen i stalden. Der bruges cirka en lastvognfuld pr. gang.

Koster cirka 3,60 kroner pr. ko

Steve Hartman har beregnet, at omkostningerne ved hans nye staldsystem er sammenlignelig med staldsystemer i hans område, hvor der er brugt sand til strøelse i stedet.

Der tilføres savsmuld hver tredje til fjerde uge til en pris af cirka 53 kroner for 0,76 kubikmeter savsmuld.

Det er en omkostning på cirka 3,60 kroner pr. ko, hvilket kan sammenlignes med hvad de canadiske mælkeproducenter får for en liter mælk.

9,2 kvadratmeter pr. ko

På gården er der taget ekstra forholdsregler for at sikre, at køerne er så rene som muligt. Derfor er kvierne trimmet over det hele, mens køerne primært er trimmet på deres bagben og hale.

Endvidere har køerne ekstra plads i stalden, cirka 9,2 kvadratmeter pr. ko i forhold til 7,4 kvadratmeter pr. ko, som er de canadiske anbefalinger i dybstrøelsesstalde.

I Danmark anbefales det i en dybstrøelsesstald at have både et hvileområde med dybstrøelse og en separat ædeplads med spalter. Køerne skal i det strøede hvileareal have minimum 5,0 kvadratmeter pr. jersey-ko og 6,5 kvadratmeter pr. ko af stor race.

Det totale areal i dybstrøelsesstalden pr. ko er 7,0 kvadratmeter for jersey og 8,5 kvadratmeter for stor race.

Så de danske anbefalinger giver køer af stor race mere plads end de canadiske anbefalinger.

Svært at gisne om fremtiden

Der har været nogle enkelte mælkeproducenter, som har eksperimenteret med at bruge halm til komposteringen i stedet for savsmuld. Men ikke med den store succes.

Blandt andet blev der målt temperaturer i madressen af halmdybstrøelsen, som ikke var højere end 33 til 34 grader. Det er ikke varmt nok til at slå blandt andet mastitis-bakterier ihjel.

På nuværende tidspunkt er det svært at vurdere, hvilken indflydelse det nye dybstrøelsessystem med kompostering af savsmuld vil have på den canadiske kvægsektor.

Men det er bestemt en mulighed, som mange mælkeproducenter burde overveje, hvis de skal bygge nye stalde i løbet af 2006.408106-1

Savsmuld i Danmark

Et system med savsmuld i en løsdriftsstald, vil være en urealistisk løsning i et land som Danmark.

Der er forholdsvis få træer, og varmebehandlet savsmuld er meget dyrt sammenlignet med canadiske priser. I Danmark bruges der savsmuld som strøelse i flere sengebåsesystemer, men i meget mindre målestok end i Canada.***boks slut******boks start***

Opvokset på Canadisk kvægbedrift

Jenny Butcher er næsten færdig med sin uddannelse som Bachelor of Commerce in Agriculture - en pendant til agronom i Danmark – ved universitetet i Guelph.

Hun er vokset op på familiens kvægbedrift i Ayr i Ontario, hvor der i øjeblikket malkes 75 Jersey-køer i en moderne bindestald. Køerne fodres med en fuldfoderblanding suppleret med tørt hø.

Familien går meget op i avlen i besætningen og arbejder på at kunne præsentere flotte og sunde dyr på dyrskuer rundt i landet. Hvert år deltager de i seks skuer i Canada.

Selv er Jenny Butcher ved at lægge grunden til sin egen besætning, som i øjeblikket består af 10 jersey-køer.

Jenny Butcher er fast skribent i Bovilogisk hver anden måned, hvor hun skriver om forskellige typer kvægbedrifter i Canada.***boks slut***