Abonnementsartikel

En milliard svenske kroner er den pris, som den grønne sektor, det vil sige skov- og landbrug, i Sverige bruger på regeladministration.

Det resultat er Nutek, institut for næringslivsudvikling, nået frem til ved at undersøge de administrative processer inden for den grønne sektor i Sverige. Og så understreges det endda, at det er regeladministrationen, der er undersøgt. Administrationen af blandt andet skatte- og arbejdsretslige regler er ikke medregnet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er opgjort, at den grønne sektor styres af 281 forordninger, og skov- og landbruget skal efterkomme 880 krav om administrative indberetninger.

Opgørelsen skal bruges som grundlag for et udspil om regelforenkling, som ventes fra den svenske regering i løbet af den kommende måneds tid.

Udspillet vil indeholde en målsætning om administrative forenklinger, der skal gennemføres frem mod 2010, skriver det svenske landbrugsblad, ATL.