Abonnementsartikel
J. Haldrup A/S tager laboratoriet med i marken i form af et Nærinfrarød-analysesystem på virksomhedens forsøgsmejetærskere
I dag benyttes NIR-teknologien (Nærinfrarød) i stadig større omfang. Analyser af grovfoder og proceskontroller er blot nogle af de ting, hvor den infrarøde teknologi vinder frem.
Også hos J. Haldrup A/S, der blandt andet laver forsøgsmejetærskere og grønthøstere til forskningsinstitutter, gør man brug af NIR-spektroskopi (NIRS).
Fordelen ved det nærinfrarøde system er, at parametre så som vandindhold, protein og stivelse kan måles kontinuerligt ude i marken i stedet for at skulle bruge tid på at analysere udtagne prøver i et laboratorium.
Der foregår ingen kemisk proces, og NIRS-systemet er i de sammenhænge, hvor det benyttes, ofte et prisbilligt system i forhold til laboratorie-metoden.
Gummibånd og tysk spektroskop
På J. Haldrups forsøgsgrønthøstere laves NIRS-analysen ved, at afgrøden, på vej gennem maskinen, kastes op i en tværsnegl, som transporterer afgrøden hen på et gummibånd. Dette gummibånd fører afgrøden ind under et Zeiss-spektroskop.
Båndet kører ved en jævn hastighed, og herved kan analysen finde sted kontinuerligt.
Det har dog været forbundet med problemer undervejs at udvikle systemet til den nøjagtighed, der kan opnås i dag.
Firmaet, der udviklede systemet, som J Haldrup benytter sig af, stødte på flere problemer.
Et af problemerne var, at der skulle sikres en jævn fordeling af afgrøden på gummibåndet. Ellers ville målingerne ikke blive repræsentative.
Et tomt gummibånd gav mange fejl i målingerne, og det var ikke fysisk muligt at se, hvornår båndet var tomt. Derfor lagde man grænseværdier ind i computerne, så de sorterede de fejlagtige målinger fra, hvilket gjorde systemet et trin mere nøjagtig.
Også afstanden mellem spektroskopet og afgrøden voldte problemer. Det gav fejlagtige målinger, når afstanden konstant ændredes. Men det fik man styr på ved at lade et stempel presse afgrøden lidt umiddelbart inden spektroskopet.
Fremtiden ser lovende ud
Inden for de seneste to til tre år er systemet blevet meget nøjagtigt, idet der hele tiden er blevet lavet forskellige modifikationer.
- NIRS giver klart nogle fordele for forsøgsvirksomheden. De kan med det samme se analyser af den høstede afgrøde, fortæller Per Clausen, ingeniør hos J. Haldrup.
- Systemet kan også analysere majs, korn og forskellige oliefrø-sorter, så der er bestemt muligheder i systemet, mener han.
J. Haldrup i Løgstør startede i 1973 med at lave den første forsøgsgrønthøster. I dag er der lavet 375 styk af disse, og firmaet beskæftiger 22 medarbejdere. Produktionsarealet er på 2.800 kvadratmeter.
