Abonnementsartikel

En undersøgelse af otte europæiske lande viser store forskelle i målsætninger og omfang af disse, og årsagerne er landenes forskellige politiske og samfundsøkonomiske forhold

Danmark er blandt de to lande, som har implementeret løsninger på de svagheder og udfordringer, som blev fundet i den danske økologiske sektor inden den danske Aktionsplan II blev udgivet i 1999.

Lande som landene Spanien, Italien, England og Tjekkiet har næsten ikke implementeret nogle løsninger på deres svagheder i udarbejdelsen af deres aktionsplaner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viser en undersøgelse fra sommeren 2005, der undersøger aktionsplaner for økologisk jordbrug i Tjekkiet, Spanien, Storbritannien, Danmark, Holland, Tyskland, Slovenien og Italien.

Danmark er et af de lande, som har udarbejdet aktionsplaner for økologisk jordbrug tidligt i forhold til de andre lande og har dermed været forgangsland for udviklingen af økologisk jordbrug i EU.

Da undersøgelsen af aktionsplanerne blev lavet, havde den britiske aktionsplan kun været implementeret i tre måneder, mens den tyske aktionsplan havde fungeret i et år og den italienske aktionsplan først skulle træde i kraft i slutningen af 2005.

Derfor er der stor forskel på de enkelte aktionsplaners mål og målsætninger.

Undersøgelsen er omtalt i et oplæg til Økologikongressen 2006 skrevet af H. Stolz og M. Stolze, henholdsvis forskningsassistent og leder af det Socioøkonomiske enhed på Institut for forskning i Økologisk Jordbrug, FiBL, i Schweiz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Oplægget beskriver, hvordan de enkelte lande har udarbejdet "Her og nu"-undersøgelser af de nationale økologiske sektorer.

Disse undersøgelser danner baggrund for udarbejdelsen af de nationale aktionsplaner.

Aktionsplaner bliver lavet, da de er en god måde til at fremme udviklingen af økologisk jordbrug på indenfor en overskuelig fremtid.

Manglede forskning og udvikling

I de indledende undersøgelser viste det sig, at Danmark blandt andet manglede kapacitet, information og oplysning til forbrugerne.

Landet manglede forskning og udvikling generelt og havde problemer med udviklingen af det økologiske marked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Tyskland var billedet det samme, men her var der ydermere også en ubalance mellem udbud og efterspørgsel.

Det vil sige, at der ikke var efterspørgsel nok efter de økologiske varer eller omvendt, at der var for få økologiske varer i forhold til efterspørgslen.

De største problemer i England var en blanding af problemer med at udvikle det økologiske marked, samtidig med at opnå en balance mellem udbud og efterspørgsel.

Forbedre ydeevne

Danmark har i sin aktionsplan opstillet konkrete målsætninger.

De danske målsætninger er overensstemmende med de tyske målsætninger: udvikling af udbud og efterspørgsel, forbedring af ydeevne og udvikling af offentlige og statslige institutioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Englands aktionsplan er ikke helt i overensstemmelse med den tyske og danske, da den også lægger vægt på udvikling af offentlige og statslige institutioner.

Endvidere har Tyskland og England et ekstra tiltag i forhold til Danmark, da de begge har det mål at udvikle butikker med salg af økologiske varer.

Mange målsætninger

Generelt varierer de otte aktionsplaner meget. Blandt andet har aktionsplanerne fra Danmark, Spanien, Tjekkiet, Italien og Slovakiet meget brede tilgange til integrering af mange forskellige målsætninger.

I modsætning til dem er aktionsplanerne for England, Holland og Tyskland meget enkle, men lavet med et meget klart fokus.

Aktionsplanerne fra Storbritannien og Holland repræsenterer klare markedsdrevne fremgangsmåder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gengæld lægger den tyske aktionsplan stor vægt på offentlig information.

170.000 økologiske hektar

Udover de overordnede målsætninger er der også i flere af aktionsplanerne indlagt delmål for antallet af hektar omlagt til økologisk jordbrug og mere markedsorientere målsætninger.

Da Danmarks Aktionsplan II blev udgivet i 1999 var et af målene at der skulle være omlagt 170.000 hektar af den danske landbrugsjord til økologisk produktion i 2003.

I 2006 bliver der drevet 168.000 hektar økologisk i Danmark.

Blandt de andre lande har Tjekkiet og Holland begge det mål, at 10 procent af deres landbrugsjord skal være omlagt i 2010, mens Sloveniens mål er 12 procent omlagt jord i 2015.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge indlægget til kongressen indeholder den tyske aktionsplan ikke hvor mange hektar der skal være omlagt indenfor en overskuelig fremtid. Men den tyske landbrugsminister har udtalt, at 20 procent af den tyske landbrugsjord skal være drevet økologisk i 2010.

70 procent egne varer

I den engelske aktionsplan er en af målene at 70 procent af det økologiske marked i England skal dækkes af egne økologiske producerede varer i 2010.

Det er en af årsagerne til, at England i løbet af 2006 har kørt en massiv kampagne for, at de engelske forbrugere skal købe nationale økologiske produkter.

Resultatet har været, at eksporten af danske økologiske varer til England er faldet i 2006.

Endvidere vil Holland udvide den økologiske markedsandel med fem procent i 2007, mens Slovenien vil udvide til 10 procent frem til 2015.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Holland vil samtidig gerne udvide det beløb, som forbrugerne bruger på økologiske varer med fem procent frem til 2007.

Det er ikke en målsætning som er skrevet ned i mange af aktionsplanerne, men er sikkert noget, som mange regner med bliver en følgevirkning af udviklingen af den økologiske sektor.

Årsagerne til de store forskelle i aktionsplanerne er både, at der er sket en national prioritering af, hvad der har skullet tages med i den enkelte aktionsplan og at der har skullet tages hensyn til de politiske mål både i EU-regi og nationalt.

Endvidere har størrelsen på det enkelte lands budget for udviklingen af økologisk jordbrug skulle tages i betragtning.