Abonnementsartikel
I et år har fødevareerhvervet og den offentlige forskning samarbejdet i konsortiet NanoFood, der blandt andet arbejder for mere nærende og velsmagende fødevarer via nanoteknologi
Det langsigtede mål om at udvikle sundere og mere velsmagende fødevarer er pejlemærket for flere af partnerne i konsortiet NanoFood.
Konsortiet blev blandt meget andet nævnt på "Smallscapes"-konferencen i Turbinehallen i Århus. NanoFood-konsortiet, der blev lanceret på en konference på Århus Universitet 7. juni 2005, er blevet dannet for at udbygge samarbejdet mellem fødevareerhvervet og den offentlige forskning.
Partnere er blandt andet virksomheder som Arla og Danisco og forsknings-institutioner som Teknologisk Institut og Slagteriernes Forskningsinstitut.
Men konsortiet er åbent for enhver virksomhed eller forskningsinstitution, der er interesseret i at forbedre fødevaresikkerheden samt sikre forbrugerne sikre og ernæringsrige fødevarer.
Kortlægger kroppen
Partnerne i NanoFood skal samarbejde om at få den nyeste viden og teknologi koblet på fødevareproduktionen.
- Vi er jo en del, der har fælles interesser i denne udvikling. Vi er nysgerrige og forsøger at finde strategiske alliancer, så vi kan løfte tingene og udvikle os i fællesskab, siger Jan Rud Andersen, udviklingschef i Slagteriernes Forskningsinstitut under Danish Meat Association.
Målet for NanoFood er blandt andet at udvikle mere nærende og velsmagende fødevarer.
Nanoteknologi giver blandt meget andet forskere og industri adgang til at kortlægge en fødevares præcise molekylære opbygning og fødevarens påvirkning af menneskekroppen.
- Da det er muligt at kortlægge menneskers genkort og fødevare-elementernes virkning i kroppen, får vi mulighed for at udvikle en mere individualiseret fødevareproduktion, siger Charlotte Poulsen, afdelingschef hos Danisco.
Store effekter
Hun har store forventninger til udviklingen af fødevarer, som er sundere, mere næringsrige - og i visse tilfælde mere spændende at se på.
- Vi forudser store effekter for vores fødevarer. Vi ser blandt andet frem mod krystalklare drikkevarer med forbedrede fysiologiske sammensætninger, siger hun.
Hun fremhæver også muligheden for at identificere smagsmodificerende elementer, så det bliver nemmere at blokere de receptorer i munden, der reagerer på salt, stærk eller bitter smag.
- På den måde vil medicin, der indtil nu har smagt meget surt i forhold til mange børns smag, glider nemmere ned, forklarer Charlotte Poulsen. Hun fremhæver også sundhedsmæssige fordele, som Danisco også jagter gennem nanoteknologien.
- I dag er syreangreb det største problem for vores tænders emalje. Takket være den nye teknologi vil nogle typer sodavand indeholde langt færre skadelige stoffer, siger Charlotte Poulsen.
Tre satsninger
Slagteriernes Forskningsinstitut repræsenter kødbranchen i konsortiet, og de store slagterier satser især på udvikling inden for tre områder til at begynde med.
- Slagterierne forventer blandt andet, at metaloverfladerne på skæreværktøjer bliver nemmere at rengøre og bliver mere afvisende over for bakterier, siger Jan Rud Andersen.
- Desuden forventer man forbedrede analysemetoder. Og vi ser også frem mod en ny pakke-teknologi, hvor man med intelligent design udvikler pakkematerialer med mindre vand-, gas- og lysgennemtrængelighed, siger han.
- Man snakker jo om RFID-tags, elektroniske kredsløb, der eksempelvis indeholder informationer om fødevarer. Med nanoteknologi kan disse tags laves mindre og billigere.
- Og vi taler stadig om yderst intelligente sensorer, som eventuelt kan sladre om, hvorvidt temperaturen har været for høj, eller om kødet er inficeret med salmonella eller lignende, forklarer Jan Rud Andersen.
Betænkeligheder
Et af målene med NanoFood-konceptet er som sagt at udvikle mere nærende og velsmagende fødevarer ved hjælp af nanoteknologi.
- Lige netop de sundere fødevarer er et perspektiv på noget længere sigt end de tre områder, vi satser på lige nu, siger Jan Rud Andersen.
- Man har talt om at indkapsle nærings- og smagsstoffer, så de først bliver frigivet på bestemte tidspunkter på deres vej gennem kroppen. Men det ligger længere ude i fremtiden, siger han.
Jan Rud Andersen understreger, at der stadig er visse usikkerheder og betænkeligheder forbundet med at arbejde med nanopartikler til brug i menneskekroppen på den måde.
Forskere har blandt andet advaret mod, at de såkaldt "frie" nanopartikler muligvis kan skade åndedrætsorganer og påvirke immunsystemet.
- Der er måske en risiko ved de frie nanopartikler, som endnu ikke er undersøgt til bunds.
- Det er klart, at vi afventer mere forskning i de risici, som eventuelt kan være forbundet med de frie nanopartiklers virkning i kroppen, før vi går yderligere ind i den del. Men vi ser stadig en masse spændende fokusområder siger Jan Rud Andersen.
Partnere i NanoFood
- Arla Foods amba: www.arlafoods.com
- Danisco A/S: www.danisco.com
- Aarhus United A/S: www.aarhuskarlshamn.com
- Slagteriernes Forskningsinstitut: www.dmri.dk
- Systematic Software Engineering A/S: www.systematic.dk
- NanoNord A/S: www.nanonord.com
- Teknologisk Institut: www.teknologisk.dk
- Interdisciplinary Nanoscience Center: www.inano.dk
- Aarhus Universitet: www.au.dk
- Ingeniørhøjskolen i Århus: www.iha.dk
- Danmarks JordbrugsForskning: www.agrsci.dk
- Danmarks Fødevareforskning: www.dfvf.dk
- Århus Kommune: www.aarhuskommune.dk
- Århus Amt: www.aaa.dk