Abonnementsartikel

Arla Foods har købt Danmarks største privatejede mejeri, Tholstrup Cheese, for et endnu ukendt beløb.

Dagbladet Børsen skrev i sidste uge, at Tholstrup Cheese stod over for et snarligt salg, og at Arla var blandt de mulige købere i konkurrence med udenlandske mejerier og flere kapitalfonde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det blev altså Arla, der overtager Tholstrup Cheese, som blandt andet står bag ostene Saga og Castello.

Netop varemærkerne er en vigtig årsag til salget, da virksomheden ikke føler sig rustet til at videreudvikle

- Det er en god løsning for familien og virksomheden, at det er Arla, som overtager Tholstrup. Arla er ideelt rustet til at videreudvikle vores mærkevarer, siger Finn Schiøtt Hansen, administrerende direktør i Tholstrup Cheese.

82 procent af Tholstrups produkter bliver eksporteret, primært til Tyskland, Nordamerika og de øvrige nordiske lande. Firmaets omsætning er på omkring 830 millioner kroner.

Perfekt partner

- Overtagelsen er et led i Arlas internationale strategi, der sigter mod at opretholde en global førerposition på markedet for specialoste ved at fokusere på stærke mærkevarer, forklarer Arla på selskabets hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tholstrup er en perfekt samarbejdspartner i den forbindelse. Vi kan nu udvikle en stærk strategi for specialoste, med Castello i førersædet, siger Peder Tuborgh, administrerende direktør for Arla Foods til Arlas hjemmeside.

Peder Tuborgh er overbevist om, at overtagelsen også vil smitte positivt af på mælkeprisen.

Til gengæld vil han ikke sige noget konkret om fremtiden for andre af Arlas oste-produkter som Høng, Rosenborg og Kvibille.

Tholstrup beskæftiger omkring 500 ansatte, heraf de 450 i Danmark. Virksomheden producerer 17.400 ton ost og 6.200 ton pasta. Produktionen foregår på fem danske fabrikker og på en amerikansk fabrik i staten Michigan.