Etapevis byggeri giver stadig skattemæssige problemer

Når man opfører en ny bygning, er det vigtigt at gøre bygningen færdig i ibrugtagningsåret, så der i forhold til entreprisekontrakten ikke er udestående arbejder, der først laves i året efter opførelsen.

Ombygninger og forbedringer på den nyopførte bygning skal projekteres selvstændigt, hvis skatten skal optimeres.

Det følger af en dom fra Østre Landsret afsagt 1. juni 2006.

Skatteyderen opførte en kyllingestald, der blev taget i brug i indkomståret 1999. I indkomståret 2000 blev kyllingestalden færdiggjort med sokkelpuds og montering af branddør.

Da udgifterne til sokkelpuds og branddør var afholdt som et led i entreprisekontrakten om opførelse af kyllingestalden, kunne udgifterne ikke anses for brugt til ombygning eller forbedring af en bygning og kunne derfor ikke straks-afskrives i indkomståret 2000.

Sagen gav dermed ikke den ønskede afklaring af, hvornår en bygning er afskrivningsberettiget.

agroSkat rådgiver derfor fortsat til, at kontrakter om opførelse af en ny bygning ikke må være mere omfattende end, at man kan nå at blive færdig i samme år, som aftalen om opførelse er planlagt til at blive udført i.

Udgifter afholdt i kommende år vil på denne måde lettere kunne omfattes af straks-fradraget.

Usikkerhed om lempelse

Oprindeligt gav sagen anledning til en diskussion af, hvornår en bygning egentlig er afskrivningsberettiget første gang. Er det tilstrækkeligt, at bygningen er opført eller skal den være fuldført, det vil sige helt færdiggjort, før man kan påbegynde afskrivninger på en ny bygning?

I loven står, at en bygning skal være opført og benyttet erhvervsmæssigt for, at den er afskrivningsberettiget.

I den tidligere afskrivningslov stod, at bygningen skulle være fuldført og benyttet til et erhvervsmæssigt formål. Ændringen i ordvalget kunne tyde på en lempelse for, hvornår en bygning er afskrivningsberettiget første gang.

Skatteyder havde afskrevet på bygningen i 1999, og dette var ikke anfægtet af de lokale skattemyndigheder. Uanset dette udtalte Landskatteretten, at skatteyder ikke havde haft ret til at afskrive på bygningen i 1999, og at der som følge heraf ikke kunne tages straksfradrag i 2000.

Ved domsforhandlingen fik Skatteministeriet medhold i sin påstand om, at Landsretten skulle underkende Landsskatterettens udtalelse om afskrivningsretten i 1999.

Dermed opnåede Skatteministeriet, at der ikke kom en afklaring af den meget usikre praksis om, hvornår en bygning er afskrivningsberettiget første gang og dermed, om der er sket en lempelse i den gældende afskrivningslov i forhold til den tidligere afskrivningslov fra før 1999.

Tankevækkende

Det er tankevækkende, at Skatteministeriet ikke vil medvirke til en klarhed for praksis på området, men tilsyneladende er mere interesseret i blot at vinde sagen.

Der kan på baggrund af dommens uklarheder opstilles to scenarier for, hvornår en bygning er afskrivningsberettiget:

Enten er en bygning er først afskrivningsberettiget, når den er færdig ifølge entreprisekontrakten. Det medfører i den konkrete sag, at bygningen som anført af Landsskatteretten først var afskrivningsberettiget i 2000.

Den anden mulighed er, at en bygning er afskrivningsberettiget, selv om den ikke er helt færdig i forhold til entreprisekontrakten.

Bygningen skal dog være så meget færdig, at den er taget i brug til et erhvervsmæssigt formål. Det medfører i den konkrete sag, at bygningen var afskrivningsberettiget i 1999.

Færdiggørelses-udgifterne afholdt i årene efter anskaffelsesåret optages som selvstændige afskrivningsgrundlag. Udgifterne kan ikke omfattes af reglerne om straks-fradrag, da udgifter til færdiggørelse ikke kan anses for en forbedring eller ombygning.

Ikke for omfattende

Muligheden for straksfradrag afhænger af tidspunktet for, hvornår en bygning er afskrivningsberettiget.

Med den nye afskrivningslov som trådte i kraft fra og med indkomståret 1999, blev der endvidere lempet på muligheden for straks-fradrag.

Reglerne siger nu, at en ombygning eller forbedring ikke længere skal være færdig for at berettige til straks-fradrag, udgiften skal blot være afholdt.

Men der kan først tages straks-fradrag på ombygnings- og forbedringsudgifter i året efter, en bygning er afskrivningsberettiget første gang, og det er her, at dommen fra Østre Landsret ikke har givet en fortolkning af, hvornår dette tidspunkt er.

Samlet må det siges, at der med dommen desværre ikke er kommet en afklaring på, hvornår en bygning er afskrivningsberettiget første gang.

Hvis man indgår aftale om opførelse af en ny bygning, og man vil være sikker på, at bygningen er afskrivningsberettiget i opførelsesåret, så skal aftalen om opførelse af bygningen ikke være mere omfattende end, at man kan nå at blive færdig i samme år, som aftalen om opførelse er planlagt til.

Udgifter afholdt i kommende år kan på denne måde lettere blive omfattet af straks-fradraget.