Vi vil gøre modul 3 mere virkelighedsnært

Når det kommende hold modul 3 elever på Landbrugsskolen Sjælland møder op til september, vil det være en ny udgave af driftslederuddannelsen, de påbegynder.

I et forsøg på at modvirke opfattelsen hos eleverne af, at modul 3 kun er uddannelse til selvstændig landmand, indfører skolen et ”Gårdråd”, der i korte træk går ud på, at eleverne gennem fire måneder skal arbejde tæt sammen med en enkelt landmand omkring forbedringer på hans bedrift.

Samtidig bliver bedriften brugt som en knagerække, som den teoretiske del af uddannelsen bliver hængt op på. Elverne skal i perioden fungere som sparringspartnere og rådgivere for landmanden og i den proces benytte de færdigheder, de hidtil har tillært sig.

- Der er lavet en undersøgelse af, hvorfor folk ikke tager modul 3.

- 34 procent svarede, at de syntes modul 3 er for teoretisk. Det her skulle gerne være med til, at gøre det mere virkelighedsnært, siger Michael Wonterghem, kvæglærer ved Landbrugsskolen Sjælland.

Samtidig indføres ordningen også som et opråb til modul 2 eleverne.

- Det er lidt af en kæphest for os at få gjort eleverne opmærksomme på, at modul 3 ikke nødvendigvis er uddannelse til selvstændighed, men uddannelse til driftsleder. Det er et opråb til de modul 2 elever, der tror, de ikke skal uddanne sig mere. Der er mangel på driftsledere.

- Det bliver stadig større og større brug med flere mellemledere, der har behov for uddannelse. De skal også have overblik over hele bedriften for at blive dygtige driftsledere, siger Peter Jørgensen, viceforstander ved Landbrugsskolen Sjælland.

Som udgangspunkt skal der laves gårdråd inden for hver af linierne: kvæg, svin og planteavl. Skulle der vise sig at være mange elever på svine-linien, kan det komme på tale at oprette to gårdråd for dem.

Hjemmefødsel

Oprindelig var det Michael Wonterghem, der for et års tid siden fik idéen til ”Gårdråd” som en del af modul 3.

For nylig blev planerne konkretiseret, og i august vil de blive gennemarbejdet til det endelige projekt. Der er hentet inspiration fra Landscentrets ”Gårdråd”, ligesom evalueringer fra tidligere elever er taget med i overvejelserne. Men der er ikke skelet til andre landbrugsskolers ordninger.

- Alle driftslederskolerne har projekter af den ene eller anden art, men vi har ikke spurgt andre til råds omkring tilblivelsen af det her projekt. Det var Michael, der fik idéen for et års tid siden – det er det man kan kalde en ”hjemmefødsel”.

- Desuden bruger vi hele tiden evalueringerne fra holdene. De er blandt andet kommet med inputs om at gøre modul 3 mere fagopdelt og ønsker om at arbejde med den samme bedrift gennem længere tid, siger Peter Jørgensen.

Et ekstra pift

Helt konkret tager gårdrådet udgangspunkt i den hidtil benyttede bedriftsberegning. En grundig analyse af bedrifterne skal danne grundlag for det videre forløb.

- De får en uge til at gennemanalysere bedriften og skal så fremlægge deres bedriftsberegning for landmanden. Derefter skal de sammen med ham udpege fire problemstillinger for bedriften, som de skal forsøge at løse i løbet af efteråret.

- Vi forventer, at det giver et ekstra pift, at det er en rigtig landmand, de skal fremlægge for og ikke bare en lærer på skolen eller klassen, siger Michael Wonterghem.

Der skal holdes tre møder i forløbet, hvor det første handler om ovennævnte opgave. Det andet drejer sig om et logistikprojekt, som handler om at rationalisere driften.

- Det er noget af det, jeg brænder specielt meget for. Det er min oplevelse, at de landmænd, der ikke har styr på logistikken, er dem, der arbejder sig ihjel, siger Michael Wonterghem.

Det tredje møde handler om et ledelsesprojekt, hvor eleverne skal forsøge at sætte system i landmandens ledelse. Det kunne blandt andet munde ud i konkrete beskrivelser af arbejdsgange for bedriftens ansatte.

Ud over de tre møder, kommer eleverne til at arbejde med projektet i den daglige undervisning.

- Undervisningen vil blive hængt op på den enkelte bedrift, så de får et godt kendskab til den. Og så sætter vi tid af i skemaet én gang om ugen, hvor de kan arbejde med det. Her skal de vise, at de er studerende og kan arbejde alene med det og bruge lærerne som vejledere, siger Peter Jørgensen.

Han pointerer, at det ikke er meningen, at eleverne skal udføre noget praktisk arbejde for landmændene.

Krav til bedrifterne

Lærerne på Skolen i Høng har udset sig de bedrifter i lokalområdet, de gerne vil have med i projektet, men der er endnu ikke truffet faste aftaler.

- Vi har mange landmænd i nærområdet, som vi kan trække på. Vi har nogle af dem i tankerne, men der er endnu ikke sat navne på. Det forventer vi nu ikke skulle blive et problem, siger Peter Jørgensen.

Det er dog ikke alle bedrifter, der kan komme i betragtning som sparringspartnere på projektet. Der er visse krav til besætningsstørrelse og indstilling, som skal være opfyldt.

- Det er vigtigt, at det er landmænd, der er åbne over for andre idéer og forstår eleverne og det niveau, de bevæger sig på. Og så skal det være relativt store produktionsbrug med 150-200 køer, omkring 500 søer eller 200-300 hektar jord, siger Michael Wonterghem.

Hans viceforstander tilføjer:

- Det skal være bedrifter med muligheder, som ikke er låst fast af den ene eller den anden grund. Og så er det vigtig, at de landmænd, der kommer med, melder klart ud, om de kan bruge det eller ej. De er sensorer på det her projekt, og de kommer til at give karakteren, lyder det fra Peter Jørgensen.

Vil resultere i forbedringer

Til gengæld er man på skolen overbeviste om, at de landmænd, der kommer med i projektet, også vil få noget ud af det.

- Der kunne godt komme store investeringer ud af det. Hvis landmanden for eksempel beder eleverne om at regne på, om det vil kunne betale sig at lukke malkestalden og indkøbe robotter i stedet.

-Det er klart, at hvis han gør det, så har han overvejet det lidt i forvejen, og hvis de kommer op med et resultat, han kan bruge til noget, så tror jeg, det kan være med til at bringe ham videre i processen, siger Peter Jørgensen.

- Vi forventer, at det munder ud i reelle forbedringer på bedriften. Det er allerede sket for nogle af de tidligere hold, at deres forslag og idéer i forbindelse med bedriftsberegningen er blevet ført ud i livet, tilføjer Michael Wonterghem.

Der er ikke tale om en prøveordning på det kommende hold. På skolen i Høng forventer man, at ordningen er kommet for at blive, om end justeringer hen ad vejen formentlig kommer på tale.

- Vi kører projektet, og så evaluerer vi. Forhåbentlig bliver det godt, men der vil givetvis være ting, som skal ændres. Grundformen er jeg sikker på vil bestå – vi tror på konceptet med at gøre modul 3 mere virkelighedsnært for eleverne, lyder den afsluttende kommentar fra Peter Jørgensen.

På nuværende tidspunkt er der 13 tilmeldte til efterårets forløb, og skolen forventer, at det endelige antal deltagere bliver på mellem 15 og 20.