Abonnementsartikel
Det er en rigtig god nyhed, at landmændene nu fremover kun skal indhente én godkendelse hos én myndighed og dermed får en mere ensartet behandling, mere forudsigelige vilkår og den kortest mulige sagsbehandlingstid.
Men det er langt fra den eneste nyhed og langt fra det eneste i den aftale om en strammere miljøregulering af landbruget, som regeringen indgik med De Radikale og Dansk Folkeparti sidst i juni, der vil være til gavn for både landmændene, naturen og dermed os alle sammen.
For udover mere ensartede regler, er der tale om både skærpede miljøkrav, udvikling af ny teknologi, færre lugtgener og bedre kontrol. Med den nye regulering skal for eksempel alle husdyrbrug over 75 dyreenheder miljøgodkendes i forbindelse med en udvidelse eller etablering. Det betyder, at over 90 pct. af alle dyreenheder i 2015 vil stå i miljøgodkendte staldanlæg.
For at give landbruget mulighed for at udvikle sig, uden at det sker på bekostning af naturen, stiller vi miljøkrav til husdyrproduktionen og skaber bedre incitamenter til at tage ny teknologi i brug.
De nye, store husdyrbrug har nemlig mere til fælles med industrien end med det familielandbrug, vi kendte for 20-25 år siden. Derfor skal landbruget også i højere grad reguleres som industri, og derfor fastsætter aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale krav til landbrugets anvendelse af teknologi, som vil reducere miljøbelastningen, og som desuden vil fremme udvikling og indførelse af ny teknologi særligt på ammoniak- og lugtområdet.
F.eks. skal det generelle udslip af ammoniak reduceres med 15 procent allerede i 2007 og 20 procent i 2008. Reduktionen skal herefter fortsætte med som udgangspunkt mindst 25 procent i 2009. Det gælder for alle husdyrbrug, der skal miljøgodkendes, og kravene er med til at trække både anvendelsen og udviklingen af nye miljøteknologier frem.
Samtidig vælger regeringen også at skubbe til teknologiudviklingen. Landbrugsaftalen skal nemlig ses i sammenhæng med den plan for miljøteknologi, som jeg fremlagde først på sommeren. Her afsættes i alt 255 millioner kroner til udvikling af miljøeffektive landbrugsteknologier fordelt over 3 år.
Jeg er af den klare opfattelse, at det må være i landbrugets langvarige interesse at løfte opgaven som Danmarks vigtigste naturforvalter. Udfordringen for landbruget er nemlig grundlæggende den samme, som for alle andre erhverv: At gøre produktionen og forbruget mere skånsom over for natur og miljø, så vi kan aflevere jorden til de kommende generationer i mindst lige så god stand, som vi selv overtog den.
Vi har allerede demonstreret på energiområdet, at det er muligt at afkoble ressourceforbrug og forurening fra den økonomiske vækst simpelthen ved at producere og bruge energien mere effektivt. Den samme udvikling skal vi også igennem på landbrugsområdet.
Efterhånden som koncentrationen af husdyrproduktionen samles på større bedrifter, skal vi også sørge for, at de store, nye produktionsanlæg kommer til at ligge rigtigt i forhold til naboerne og i forhold til de naturområder, der kræver en særlig beskyttelse.
Med aftalen skærper vi derfor også kravene til lugt, så der i højere grad tages hensyn til omgivelserne. Derudover skal beholdere som anvendes til at opbevare gylle efter 1. januar 2007 opføres med fast overdækning, hvis de er placeret i en afstand af mindre end 300 meter fra naboer, eller hvis de placeres inden for bufferzonen på 300 meter omkring sårbare naturområder.
Landbruget lugter i dag for meget til gene for naboerne og til gene for landbruget selv. For det skader landbrugets omdømme unødigt meget, at landmænd bliver lagt for had på grund af lugt. Med andre ord er det også i landbrugets interesse at gøre noget ved lugtproblemerne.
Den nye aftale om miljøregulering af husdyrbrug handler om at formindske presset fra landbruget på miljøet og samtidig sikre, at landbruget ikke går i stå. Målet er, at vi med ny teknologi kan udvikle et landbrug, der samlet forurener mindre end i dag.
Den nye aftale bliver altså ikke blot en gevinst for den enkelte landmand. Det bliver en gevinst for naturen, den enkelte landmand og for naboerne.
