Abonnementsartikel

Landscentret oplyser, at et engelsk forsøg har vist, at landevejstransport med traktor og vogn er ensbetydende med en meget ringe udnyttelse af brændstof.

En lastbil typisk kører dobbelt så langt pr. liter og samtidig laster den to en halv gange mere end et traktortræk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desuden er lastbilen meget hurtigere.

En stor animalsk produktion med dyr fordelt på flere ejendomme er for mange landmænd ensbetydende med en del vejtransport.

Næsten dagligt skal der flyttes foder mellem ejendommene.

Ugentligt skal der flyttes dyr. Og engang i mellem skal der måske også flyttes nogle læs korn, halm eller gylle.

De fleste vælger at bruge den traktor og vogn, som de i forvejen har på bedriften, og som de ofte har mandskab, der kan køre med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men hvor rationelt er dét? Og hvad koster det? Ja, nogle ved det, men mange aner det ikke.

Et af de forhold som spiller en rolle for transportomkostningerne – og som antagelig får tiltagende betydning – er brændstofforbruget pr. ton "vare" der flyttes.

Med en forholdsvis høj pris på diesel, er det vigtigt at være opmærksom på, hvor langt – og med hvor mange tons – man kører pr. liter af de dyre dråber.

I en engelsk undersøgelse sammenlignede man en gruppe nyere 200 hk traktorer med en 430 hk sættevogn. Traktorerne trak en 14 ton vogn, der i undersøgelsen var lastet med cirka 12 ton.

Lastbiltransport er altså godt fem gange mere brændstoføkonomisk end transport med traktor og vogn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hertil kommer tidsforbruget. Lastbilen kører næsten dobbelt så hurtigt som traktoren. For hver km der køres, spares der trekvart minut ved at anvende lastbil i stedet for at køre med traktor og vogn.

Desuden:

Kørsel på asfalt med traktor nedsætter dækkenes levetid

Til gengæld skal der stort kørekort til at køre med lastbil.