Abonnementsartikel

Det østrigske firma Pöttinger har sikret sig Østrigs Eksportpris 2006 i kategorien Industri.

Prisen er blevet uddelt siden 1994 til virksomheder, der yder en ekstraordinær og succesfuld eksportindsats, som er med til at støtte den økonomiske udvikling i Østrig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I år var det altså den østrigske fabrikant af landbrugsmaskiner, Pöttinger, som høstede stor anerkendelse for virksomhedens ihærdige indsats over for de udenlandske markeder.

Eksportprisen er en ekstra fjer i hatten for Pöttinger, der har oplevet en god periode med succesfuld afsætning af sine produkter.

Forretningsåret 2004/2005 blev det hidtil bedste for firmaet, der kunne notere sig en omsætning på 155,4 millioner euro, det vil sige cirka 1,2 milliarder kroner.

Det var en stigning i omsætningen på over 20 procent i forhold til foregående forretningsår - en stigning, som primært forklares ved en større eksport, hvis andel ligger på 79 procent.

Tyskland, Frankrig, Schweiz og Tjekkiet er blandt Pöttingers største eksportmarkeder.