Fødevareminister Hans Chr. Schmidt har kørt fremtidskanonen i stilling – og den er ladet med forestillinger om den rolle, den danske fødevaresektor skal spille fremover.

Vi får blandt andet at vide, at landbrugssektorens vigtigste funktion ikke er at holde liv i den enkelte landmand. Nej, målet er langt mere ædelt, nemlig at holde beskæftigelsen i gang derude, hvor der er langt mellem arbejdspladserne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men hvad kan vi bruge det til som landmænd?

Jo, koblet med ministerens helt klare udmelding om, at han ikke vil agere redningsplanke for landmænd, der kommer i økonomisk uføre, fordi de ikke har sørget for at konsolidere deres virksomheder ordentligt, ved vi nu, at det er den enkelte landmands egen formåen, der skal holde ham fast på bedriften.

Sådan har det vel egentlig i vid udstrækning altid været – og vi landmænd kender alt for godt til, at den enes død meget vel kan blive til naboens overlevelse i erhvervet.

Men det er alligevel noget begrænset, hvad den enkelte landmand kan gøre for sig selv inden for rammerne af de betingelser, der er gældende.

Alle kan jo ikke lave gårdbutikker, dyrke meget specielle afgrøder eller finde andre nicher, hvor afstanden mellem udbud og efterspørgsel er hårfin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er med andre ord de overordnede rammebetingelser for den brede produktion, der er altafgørende for den succes, flertallet af de danske landmænd gerne skal opnå.

Og hvad siger fødevareminister Hans Chr. Schmidt om disse rammebetingelser, som fremover skal være gældende for primærlandbruget?

Vigtigst af alt får vi at vide, at ministeren mener, at de nye storkommuner fremover skal behandle ansøgninger om udvidelse af husdyrbrugene ens – om man hører hjemme i Skagen eller Gedser skal være et fedt.

Det, der skal tælle, er de faktiske miljømæssige forhold og ikke politiske holdninger hos de medarbejdere eller lokalpolitikere, der tilfældigvis er placeret i den ene eller anden kommune.

Vi får også at vide af ministeren, at den maksimale størrelse på et husdyrbrug fremover skal bestemmes af faglige forhold – ikke af tilfældige holdninger, som kan svinge fra dag til dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans Chr. Schmidt bebuder, at det vil blive sat arbejde i gang, der skal analysere, hvad størrelsen kan blive ud fra faglige forhold. Hvad det munder ud i, vides selvfølgelig ikke på nuværende tidspunkt.

Men for eksempel kan landmænd i USA sagtens præstere både høj effektivitet, høj dyrevelfærd og høj miljøstandard i brug med over 3.000 malkekøer. Mon de faglige eksperter kommer frem til, at det også er fagligt korrekt at sætte den maksimale grænse for et husdyrbrugs størrelse så højt her i Danmark?

Det må vi vente i spænding på at få at vide.

Skal vi tro ministeren, kan danske husdyrbrugere også se frem til, at de kan bo i Jordløse – eller i al fald være uden jord. For Hans Chr. Schmidt mener ganske logisk, at jord og husdyr ikke længere skal kobles, fordi det er en gammeldags forestilling, at det skal være sådan.

Ny teknologi skal nemlig gøre det muligt at håndtere husdyrgødning på en måde, så den ikke udgør et affaldsproblem, der kræver jord, men at den i stedet bliver en resurse, der kan anvendes til afbrænding og dermed give energi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eller husdyrbrugerne kan etablere gylleaftaler, der overflødiggør egen jord – på moderne erhvervssprog hedder det outsourcing.

Her på bladet vil vi følge, om ministerens sommerløfter kan være med til at hjælpe de professionelle landmænd ind i fremtiden på en økonomisk bæredygtig måde.