Abonnementsartikel
Er det politikerne, der bestemmer udviklingen i landdistrikterne? Eller er det kreditforeningerne?
Det spørgsmål rejser Landdistrikternes Fællesråd efter en stribe tilfælde, hvor folk, der vil drive virksomhed i de tyndt befolkede områder, helt er blevet afvist eller har fået tilbudt en meget lav belåning.
Det gælder dambrugsejeren, der ville opdatere sin virksomhed miljømæssigt, keramikeren, som ville bygge et galleri ved sit værksted, og vognmanden på en større ø, der ønskede at udvide sin forretning.
Eksemplerne er mange, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Lone Andersen.
- Problemet er, at realkreditinstitutternes holdning bremser de mennesker, der gerne vil bo og drive virksomhed på landet. Derfor må vi spørge: Hvem er de reelle magthavere, når det gælder udviklingen i landdistrikterne? Politikerne tror det er dem, men jeg er ikke så sikker, fortæller Lone Andersen i foreningens nyhedsbrev.
Hun henviser til de kræfter og penge, som politikerne sætter ind for at skabe en ligelig udvikling for ikke at affolke landdistrikterne som døde områder. Den opgave kunne realkreditselskaberne også støtte, mener hun.
- Vi ser bugnende pengekasser og stigende overskud i alle institutter og finansieringsvirksomheder. Hvis det ikke er i opgangstider, de skal turde sætte noget i gang, hvornår så, spørger Lone Andersen.
