Abonnementsartikel

En ny uddannelse handler om at kunne forbinde det planlægningsmæssige og det praktiske

Der findes endnu ingen danskuddannede have- og parkingeniører. Men de første er på vej.

For Skovskolen i Nødebo, Roskilde Tekniske Skole - Vilvorde og centeret Skov & Landskab, der hører under Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, er gået sammen og har oprettet denne for Danmark helt nye uddannelse inden for bymiljøet og de grønne områder.

Og faktisk er det slet ikke tilfældigt, at den fire år lange professionsbacheloruddannelse er blevet til, fortæller studieleder Susanne Ogstrup.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Mange kompetencer

- Erhvervslivet har simpelthen efterspurgt de kompetencer, som have- og parkingeniørerne kommer til at få. De vil være dygtige til ledelse, organisation, parkdrift og vil både have den æstetiske tilgang og den praktiske vinkel. Og så skal de også være klar til arbejde med klimatilpasning, forklarer Susanne Ogstrup.

Hun understreger, at det for de kommende have- og parkingeniører først og fremmest handler om at kunne forbinde det planlægningsmæssige med de konkrete løsninger i praksis.

- De skal være et bindeled mellem især landskabsarkitekter og anlægsgartnere, lyder det fra studielederen, der fortæller, at man allerede har lignende uddannelser i Sverige og i Tyskland, hvor én af de danske undervisere faktisk er blevet uddannet.

28 på første semester

I Danmark blev de første 24 kommende danske have- og parkingeniører først optaget i 2010, mens optagetallet er vokset til 28 i år.

Grønteknik har mødt flere af de nye studerende og spurgt dem, hvorfor de vil være have- og parkingeniører. Læs deres svar samt mere om uddannelsen i den næste udgave af Grønteknik, der udkommer den 30. september.