Behov for større samhørighed

I forrige udgave af Maskinbladet skrev vi om Udviklingscenter Aarslev, hvor centerleder John Henriksen talte om de store muligheder i at involvere sig i markedet for medicinplanter.

Et marked, der beskrives som et sandt guldæg, hvor WHO forventer en omsætning på 1.200 milliarder kroner i 2008.

Udviklingscenter Aarslev blev etableret i 2002 med henblik på at styrke regionale kompetencer inden for gartneri og andre primærerhverv.

I praksis udmønter det mål sig i en række tværfaglige projekt-samarbejder inden for centrets to fokusområder - Planter til Sundhed og Gartnerteknologi.

Til daglig administreres centrets opgaver af sekretariatet, som har hjemme hos Danmarks JordbrugsForsknings afdeling i Årslev på Fyn.

På tværs af grænser

Nu er de første fire års bevillinger et overstået kapitel for centret, og det er tid til status.

- Status nu beskrives bedst gennem de mange projekter, vi har i gang inden for både gartneri- og landbrug, siger John Henriksen, centerleder ved Udviklingscenter Aarslev.

- Vi har arbejdet i resultater, forstået på den måde, at vi gerne vil så hurtigt som muligt ud og præsentere ideer med faglig ballast til alle, der vil høre om det, siger han.

Og det publikum har Udviklingscenter Aarslev i høj grad fundet på tværs af landegrænser.

- Vi arbejder meget internationalt. Vi knokler for at samle så meget viden om eksempelvis planters aktivstoffer, at vi bliver interessante i international sammenhæng. Der har vi fat i den lange ende lige nu, siger John Henriksen.

- Vi har kontakter i blandt andet Tyskland, Italien og Spanien.

- Især i Kina har vi fået hul igennem. Vi dannede TCM Denmark-konsortiet i 2004, hvor vi skulle indgå kommercielle aftaler med kinesiske producenter af traditionel kinesisk medicin. Det er gået stærkt, og vi har store kommercielle kontrakter på plads med flere kinesiske virksomheder, siger John Henriksen.

Håber på førerposition

Men ét er de internationale samarbejder. Noget andet er Danmarks position på markedet og den danske parathed til at udnytte potentialet i sektoren.

- Vi har en vision om, at Danmark skal tage en førerposition inden for medicinske præparater, kosttilskud, fødevareingredienser, veterinærmedicin, foderingredienser og nye afgrøder med dokumenterede sundhedsegenskaber.

- Nu har vi efterhånden teknologien til at "kigge ind" i planterne og identificere aktivstoffer, og det giver os uendeligt mange muligheder. Vi vil eksempelvis kunne udvikle produkter til diabetikere, hvilket betyder et kæmpe eksportmateriale, når vi altså ved mere, siger John Henriksen.

- Så der er mange interessante veje at gå - også med hensyn til at få industrien med, siger han.

Tager tid

Og netop at få industrien med inden for området, er den store barriere for hastigheden af udviklingen af sektoren i Danmark, mener John Henriksen.

- I Danmark har vi spidskompetencer, når det handler om organisation og at systematisere arbejdsgangene. Så den baggrund er på plads.

- Men med hensyn til primærproduktion er vi endnu ikke så langt, siger han.

- Der er da landmænd herhjemme, som har taget initiativ og er begyndt at dyrke medicinplanter. Men vi er ikke kommet op på store dyrkningsarealer eller så store enheder, at rationaliseringsgevinster sætter ind eller det for alvor er attraktivt for industrien at aftage produkterne, siger John Henriksen.

- Der er for eksempel meget at gøre inden for foderområdet, og der er mulighed for at udnytte medicinplanter. Men vi skal jo have hul på det. Det forsøger vi blandt andet via vores fynske cikorieforsøg.

- Cikorie kan blandt andet nedbringe skatol-lugten hos svin og modvirke tarminfektioner, og vores forsøg har tiltrukket en del opmærksomhed fra foderstof-virksomheder, siger John Henriksen.

Mange aktører i spil

John Henriksen understreger, at det er den slags videnskabelig dokumentation, der skal på plads, for at potentialet i det guldrande vækstområde kan udnyttes optimalt.

- Men det tager tid. Og det kræver, at vi har midler til at gennemføre den tunge forskning. Lige nu har vi kontakt til mellem 125 og 150 aftagervirksomheder i Danmark. Men kontakten hele vejen gennem systemet skal forbedres, siger han.

- I Tyskland har de en bedre kontakt mellem forskningen og agroindustrien, og der er flere primærproducenter som søger om støtte til forsøg. Og det bliver altså først rigtigt spændende, når forskellige faglige kvaliteter mødes for at udvikle noget nyt, siger John Henriksen.

- Og i Danmark ville det da være rart med flere primærproducenter, der involverer sig i udviklingen inden for blandt andet foderområdet.

- Omvendt ville det da også være rart med en tydeligere politisk satsning. Som regionalt vækstmiljø kan vi trods alt ikke løfte denne opgave alene, hvis Danmark skal indtage en førerposition på området, siger John Henriksen.

Han understreger, at Danmark ikke udelukkende skal være en medicinplante-nation.

- Men der er behov for en større samhørighed på området herhjemme. Primærproducenterne skal orientere sig mere mod netværk frem for at konkurrere mod hinanden på de nye produkter, og de skal sørge for at inddrage andre i projekterne.

- Flere netværk vil gøre det lettere for medicinfællesskaber, forskning og forarbejdningsindustri, der for eksempel kan etablere sig fysisk i nærheden af de samarbejdende producenter, siger han.

- Der, hvor vi står nu, handler det om at komme ud til industrien og få aftagervirksomhederne med i udviklingen for et meget spændende område.

- Vi mangler, at industrien forpligter sig yderligere. Og vi mangler selvfølgelig også, at flere landmænd er klar til eksempelvis at fodre deres dyr med nyudviklede præparater.

- Så vi skal have mange aktører i spil, vi skal have genereret nye netværk, der forhåbentlig kan fortælle en masse gode historier, siger John Henriksen.