Abonnementsartikel

Rekord-søgning til den femte fagmesse for maskiner og teknik til landbruget

Den 16. november 2006 åbnes dørene til LIB 2006 i Fredericia Messecenter. Men allerede i begyndelsen af 2006 havde udstillerne lagt beslag på samtlige haller på fagmessen for maskiner og teknik til landbruget.

- Udstillernes interesse for LIB-messerne har været jævnt stigende siden starten i 1998, og søgningen til årets messe er rekord-stor. Det er ret enestående, at en så stor messe er booket op så tidligt, konstaterer Jan Friche, direktør i Fredericia Messecenter.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

John Arildsen, formand for LIB (Landbrugsmaskin Importørernes Brancheforening), glæder sig naturligvis også over tilstrømningen.

Det eneste minus ved rekord-søgningen til LIB 2006 er, at nogle udstillere kommer på venteliste, og at der sandsynligvis ikke bliver plads til alle interesserede. Fredericia Messecenter og LIB, som arrangerer messen sammen, vil derfor overveje mulighederne for at udvide udstillingsarealet fremover.

Men her i 2006 bliver udstillingsarealet som tidligere, hvor der hvert år har været mange besøgende.

LIB satte således i 2004 ny besøgsrekord med knap 19.500 besøgende fagfolk over de tre messedage.

For professionelle

For arrangørerne af messer er der heller ikke tvivl om, at det er en udstilling for de professionelle brugere af maskiner til landbruget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

At være professionel vil i den sammenhæng sige både heltids- og deltidslandmænd, der har bedrifter, der kræver en god maskinpark til en rationel og økonomisk drift.

Udstillingen fokuserer helt entydigt på maskiner, der knytter an til den udendørs mekanisering, idet der dog også er fuldfodervogne samt lignende udstyr med.

- Men vi har ikke udstyr til fodring i svinestalde, for at nævne et eksempel, siger John Arildsen.

Det er dog ikke så interessant at beskæftige sig med, hvad der ikke er med.

- Vi vil hellere pege på alle de andre maskiner, lige fra store mejetærskere over traktorer til ATV’ere, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På udstillingen vil der være mange professionelle folk fra firmaerne til at besvare spørgsmål fra de besøgende. Blandt andet er der repræsentanter fra maskinhandlerne, der markedsfører de traktormærker, LIB-medlemmerne sælger i Danmark.

LIB 2006 er åben i dagene fra 16.-18. november – det vil sige fra torsdag til og med lørdag.