Abonnementsartikel

Det er gået godt for Arla Foods UK, siden selskabet skilte sig af med sin distributionsforretning, der sørgede for frisk mælk til små butikker og mælkemænd.

- Udviklingen er forløbet som forventet, og virksomhedens resultater i det sidste halvår viser en stor forbedring i forhold til det første halvår, skriver Arla Foods i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Salget af frisk mælk er gået godt i de tre største supermarkedskæder, men på grund af det varme vejr i juli ligger det samlede salg af frisk mælk i UK på niveau med sidste år.

Salget af økologisk mælk er imidlertid steget med 25 procent i løbet af året.

Derudover hedder det i pressemeddelelsen:

”Arlas brands har klaret sig godt, og virksomheden fortsætter med at være markedsførende i kategorien for smør, margarine og øvrige smørbare produkter. Salget af Lurpak er steget otte procent i år, og Anchor er steget fem procent i år.

Det såkaldte Cravendale brand er steget med mere end 10 procent i værdi i forhold til sidste år med et salg på over 72 millioner pund (ca. 800 millioner kr.) i detailhandlen - på trods af betydelige udsving i prisen på konventionel mælk i butikkerne siden marts 2006.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtlige store brands har nydt godt af massive marketinginvesteringer i årets løb, hvilket forventes at fortsætte ind i 2007”.