Abonnementsartikel

Det har hverken kostet i reproduktion eller på kuldresultaterne at løbe søerne i drægtighedsstalden, og det er langt nemmere at flytte en orne end 60 søer

Kaj Jensen, smågriseproducent fra Vinderup, sender straks bolden videre til sin driftsleder Brian Lund Pedersen, da Hyologisk ringer til den vestjyske svineproducent for at få lov til at se hans nye kombinerede løbe- og drægtighedsstalde.

- Det er ham, der ved alt om driften og de nuværende erfaringer med staldene, siger Kaj Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viser sig at være en travl morgen, Hyologisk er på besøg på Toftegaard, der i 2004 blev udvidet fra 700 til 1.400 søer.

Svineproduktionen hedder Bjørnkær Agro og består foruden af smågriseejendommen Toftegaard også af en naboejendom, hvor der er poltekarantæne.

Hele produktions-udvidelsen sælges som otte kg grise til en fast aftager. Det har derfor ikke været nødvendigt at opføre flere klima- og ungsvinestalde på ejendommen.

Da Hyologisk møder op til formiddagskaffe, viser det sig, at besætningsdyrlæge Gorm Nybo, LVK, også har anmeldt sin ankomst denne formiddag.

Der er dog ikke mere travlt, end at samtlige syv medarbejdere i stalden, en markmand, dyrlægen og Kaj Jensen har tid til at nyde et rundstykke. Brian Lund Pedersen har fødselsdag, og det udløser rundstykker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hyologisk er interesseret i, hvorfor Kaj Jensen og hans driftsleder har valgt denne lidt utraditionelle kombinerede løbe- og drægtighedsstald.

- Jeg kunne ikke se, hvorfor vi absolut skulle have et staldafsnit, som stort set skulle indrettes på samme måde som drægtighedsstalden, men kun skulle bruges til at løbe søerne, forklarer Kaj Jensen, og fortsætter:

- Hvorfor ikke bare løbe søerne i drægtighedsstalden og spare en flytning af søerne, og samtidig få en mere fleksibel drift af løbe- og drægtighedsstalden.

Læs mere i oktober udgaven af Hyologisk. Abonnement kan bestilles på www.hyologisk.dk