I Kvæg-sektionen, som følger med denne udgave af Maskinbladet fortæller vi blandt andet om Henrik Dalgaard Christensen, der driver gården Fuglsang ved Aars i det vestlige Himmerland.

Han er medlem af Dansk Kvægs bestyrelse, formand for Vesthimmerlands Landboforening. Udover en besætning på 400 køer driver han 350 hektar jord, og han har en svinebesætning på 4.000 slagtesvin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da han altså har mange bolde i luften og ofte er væk fra gården i forbindelse med møder, er han nødt til at have en velfungerende medarbejderstab og nogle kvalificerede driftsledere tilknyttet.

- Jeg er da afhængig af at have dygtige driftsledere, siger han.

- Og i forhold til, at jeg ikke altid er så meget hjemme, kører det rigtigt fint herude, siger Henrik Dalgaard Christensen.

Et godt eksempel

Niels Quist-Jensen, formanden for Danske Landbrugsskoler, er ikke sen til at tage Henrik Dalgaard Christensens eksempel op.

Behovet for kvalificerede driftsledere bliver bestemt ikke mindre i det danske landbrug. Derfor slår formanden atter fast, at det faldende elevoptag til landbrugets overbygningsuddannelser derfor skal bremses.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Henrik Dalgaard Christensen driver en gård, hvor dygtige driftsledere er afgørende, siger han.

- Desuden er Henrik Dalgaard Christensen et godt eksempel på en landmand, der kan fungere som rollemodel for de unge på landbrugsuddannelserne, mener Niels Quist-Jensen.

- I en ret ung alder har han opbygget en stor, alsidig bedrift, hvor driftslederne spiller en vigtig rolle. Og samtidig er han engageret og aktiv i foreningslivet.

- Det er den slags rollemodeller, vi skal fremhæve. Det er den slags eksempler og gode historier, vi skal slå på over for de unge, så de kan se målet med og perspektivet i at fortsætte med overbygningsuddannelserne, siger Niels Quist-Jensen.