Abonnementsartikel

Højtydende køer har større risiko for mastitis og kan få kraftige problemer med omsætning af foderet, hvis ikke goldningsstrategien virker forebyggende på disse udfordringer

Goldkøerne og de forskellige systemer og praksis omkring håndteringen af dem er til evig diskussion. Hvordan gennemfører man på bedste vis en goldning, og hvordan får man køerne hurtigst og sikrest muligt i gang med næste laktation? Det er blot nogle få af de mange spørgsmål, der melder sig i diskussioner om emnet.

Svarene er lige så mange og forskellige som spørgsmålene, og der findes næppe to kvægbrug, der gør tingene ens. En praksis fungerer fint det ene sted, men ikke det andet og så videre.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Der forskes meget på området, men guldet for enden af regnbuen er der ingen, der endnu har fundet. Man kommer imidlertid mere og mere rundt om de forskellige problematikker, og et nyt svensk forskningsprojekt har klarlagt, at det godt kan betale sig at differentiere goldningsstrategien efter, hvor høj ydelse den enkelte ko har.

Det viser sig, at højtydende køer har en stor risiko for at udvikle en mastitis i forbindelse med goldningen, hvis der ikke tages højde for, at de giver meget mælk.

Således anbefaler det svenske forskningsprojekt, at køerne ikke giver mere end 20 kg mælk om dagen på goldningstidspunktet.

Sænk produktionen

Det er Martin Odensten, Svenska Husdjur, der i sit Phd-projekt har kigget på, hvordan ydelsen har indvirkning på køernes sundhed i forbindelse med goldning.

Projektet har strakt sig over fire år og inkluderede næsten 11.000 køer fra knap 500 svenske besætninger opgjort efter tal fra den svenske ydelseskontrol. Målet var at se, om der er en sammenhæng mellem ydelsen ved goldning og risikoen for, at koen får mastitis i golderioden og lige efter kælvning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og konklusionen blev, at den sammenhæng findes.

- Resultat tyder på, at der er en stærk sammenhæng, lyder det fra Martin Odensten.

Han anbefaler derfor, at strategien for goldning lægges nøje til rette efter køernes ydelsesniveau. For de højestydende skal man allerede en måned før det planlagte tidspunkt for goldnign tage initiativer til at nedbringe ydelsen.

- Målsætningen ved goldning skal være, at køerne ikke malker mere end 25 kg mælk pr. dag. Dette betyder, at man må planlægge i forvejen inden goldningen for at nå dette mål.

- Malker en ko en god del mere end 30 kg pr. dag en måned inden tidspunktet for goldning, må produktionen sænkes. Det kan blandt andet være en idé at sænke kraftfoderniveauet, siger Martin Odensten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

At springe malkninger over kan være et andet værktøj til at sænke produktionen.

Forskel i udmalkninger

Højtydende køer, der sættes direkte på goldning og lav foderration som eksempelvis bare halm, har stor risiko for mælkeløb og derved også for mastitis. Derfor anbefaler Martin Odensten en tidligere nedtrapning af produktionen før goldning. Derudover mener han også, at der i de første dage af selve goldningen bør lægges forskellige strategier i forhold til malkningen af køerne efter ydelse.

I det samme forskningsprojekt, har han ligeledes kigget på praksis omkring fodring af goldkøerne i begyndelsen af goldperioden.

Brug ensilage

I Sverige er praksis mange steder, at køerne fodres med halm og vand de første dage af goldningen, men det er ikke hensigtsmæssigt. Det resulterer i, at især de højtydende køer får en kraftig negativ energibalance. Derfor har han lavet forsøg med forskellige fodertyper. Hovedkonklusionerne er, at foderet stadig skal bestå af en vis del grovfoder - og det giver ingen problemer i forhold til selve goldningsprocessen.

- I sammenhæng med, at man ophører med at malke koen, bør hun flyttes og da gives halm og cirka fire kg tørstof i ensilage samt vand. Det viste sig i forsøgene, at der ikke var problemer ved at golde køerne med dette foderniveau, siger Martin Bodensten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flytningen af goldkøerne i forbindelse med goldningen anser han også for vigtig.

- Flytning af køer, som goldes, er som regel nødvendigt i løsdriftssystemer, men kan også være godt at praktisere selv i bundne systemer. Omflytningen leder til et vist stress, som i sig selv reducerer mælkeproduktionen. Hvis den desuden kombineres med et foderskift, bliver effekten endnu bedre, lyder det fra Martin Bodensten.

Men det er en fin balance, der skal findes. Stress og foderskift er også med til at øge risikoen for infektioner og kombineret med, at køerne har mælkeløb på grund af for høj forudgående produktion, øges risikoen endnu mere.