Abonnementsartikel

Hylleberg afholder landsdemonstration med sit udstyr til håndtering af kartofler 13. oktober i Løgstør

Høsten af kartofler er for lang tid siden gået i gang, og nu kan man se udstyr fra Hylleberg i fuld aktion ved en stort anlagt demonstration 13. oktober på Viborgvej i Løgstør.

Det sker i tidsrummet fra klokken 10 til 15 og med middagspause fra 12 til 13, hvor der serveres mad og drikkevarer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Mere interessant er det nok, at der kommer en selvkørende, to to-rækkede bugserede og en en-rækket bugseret kartoffeloptagere. Desuden kommer der en strenglægger, en bedplov og en komplet linje til indlagring. Samtidig bliver der vist udstyr beluftning og køling af kartoffellagre i en nyindrettet bygning.

Vært for demonstrationen er brødrene Østergaard, som gennem de senere år har investeret meget i udstyr fra Hylleberg – herunder ikke mindst fra Grimme.

Udover at se maskinerne i brug i marken er der rig lejlighed til at stille faglige og tekniske spørgsmål til personalet fra Hylleberg.

En ny model

Allerede nu kan firmaet vise en helt ny stenstrenglægger fra Grimme med modelbetegnelsen CS/CW 150 Rota-Power.

- Der er tale om to varianter og derfor de to betegnelser CS eller CW.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Model CS er med stjerner og CW er med kæde forrest. Det er til dels en smags sag, hvilken en, man vælger. Men stjernerne har større kapacitet, fortæller Per Rasmussen, sælger hos Hylleberg.

Desuden er det nyt, at stjernerne foran kan samles i forbindelse med sliddet, så der ikke er spild, når slitagen fjerner noget af stjernerne.