Onsdag den 25. oktober er der demonstration af en helt ny type roeoptager udviklet af Tim-Thyregod A/S i løbet af de seneste to år.

Optageren både høster, renser og snitter rod op top i roen og blander det hele i én arbejdsgang, så afgrøden er klar til hjemkørsel og ensilering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formålet er at ensilere foderroerne sammen med majs. På den måde får man et værdifuldt og ensartet foder med en høj foderværdi.

Der er tale om en ombygget tre-rækket sukkerroeoptager, hvor der er foretaget flere ændringer, så roerne er fri for jord, og toppen kommer med i optageren.

Den nye roeoptager vises sammen med ensilering af roer og majs hos gdr. Kaj Johannesen, St. Nørlundvej 22, Gludsted fra 11-14

Demonstrationen gennemføres af Tim-Thyregod, frøfirmaet DLF-Trifolium og Mosegaarden maskinstation i Gludsted, som er partnere i et projekt for udvikling af høst og ensilering af foderroer.