Abonnementsartikel
Det var med pomp og royal pragt, at Agco-koncernen for nylig indviede sit nye kontorkompleks i England, da det var den engelske prinsesse Anne, der stod for den officielle indvielse.
Mere end 500 medarbejdere flytter fra den tidligere placering i Coventry til Stoneleigh Warwickshire ikke langt derfra.
De nye kontorer skal fungere som center for koncernens forretninger i Europa, Afrika og Mellemøsten (EAME). Agco har underskrevet en 20-årig leasingaftale med ejeren af ejendommen.
Hos koncernen var man glade for, at have royal deltagelse til begivenheden.
- Prinsessens tilstedeværelse var prikken over iet på vores fejring af flytningen til de nye faciliteter. Det var en meget speciel dag for alle vores ansatte en vi vil huske længe, siger Gary Collar, der er vicepræsident for EAME.
Prinsessen fik i forbindelse med arrangementet overrakt en gave i form af en 85 hestes Massey Ferguson 290 traktor. Den er doneret til organisationen Save the Children, som hun er præsident for. Traktoren skal til Somalia, hvor den skal bruges til rentvands- og sanitetsprojekter.