Ag-Chem lancerer nu en nyudviklet selvkørende Challenger Terra-Gator med sættevognstrailer på det europæiske marked.

I begyndelsen af 2006 byggede Ag-Chem Europe en Terra-Gator 2104 protype med en 25 kubikmeter sættevognstrailer til Kim Vind Maskinstation. Siden da har Ag-Chem foretaget mange forsøg med den nye protype og udviklet maskinen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På grund af de stadigt større krav fra markedet er der helt klart et stigende ønske om større tankkapacitet, når der udbringes gylle. Endvidere er der en klar tendens til, at de selvkørende maskiner også bruges til transport af gødningen fra kunden til marken.

Det forklarer, hvorfor det er behov for højere tankvolumen. For at imødekomme dette behov har Ag-Chem Europe haft travlt med at udvikle og producere den ny Challenger Terra-Gator med sættevognstrailer. De tre første enheder er allerede solgt til danske kunder.

Den nye sættevognstrailer skal trækkes af de nye Challenger Terra-Gator, som får modelbetegnelserne 2244 og 3244, som begge også kan køre med Dogwalk.

Og sættevognstraileren er udstyret med et gyllemanagementsystem (NMS), der sikrer optimal kontrol af doseringen. Systemet styres med den nyeste GTA-betjeningskonsol II og en 25 centimeter touch-screen styreenhed, der er forbundet med sættevognstraileren via can-bus netværket.

Betjeningskonsollen har også to SD-Data kortslidser til dataoverføring, doseringskort med videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Systemet overvåger fremkørselshastigheden og justerer automatisk materialestrømmen, så den passer til den forudindstillede doseringsrate.

Med bremser

Sættevognstrailerens chassisramme er fuldstændig ombygget til at klare den store nyttelast. Hjulakslen, der er monteret på chassiset, er udstyret med trykluftaktiverede tromlebremser.

Endvidere er sættevognstraileren udstyret med Michelin 1050/50R32 MegaXBib radialdæk.

Sættevognstraileren har ligeledes et stort gødningsfiltersystem, en stor Börger pumpe med automatisk variabel ydelse og et læssetårn.

Sættevognstanken opfylder alle krav på samme måde som Terra-Gator maskinerne.