Abonnementsartikel

Det er med stor spænding, vi har ventet på testkørslen af vores helt nye 8030-serie.

Og efter at have læst testen er vi meget glade for resultatet. Testen taler sit eget klare positive sprog. 8030-serien har jo også allerede vundet flere priser, heriblandt er det en traktor fra 8030-serien der er løbet med titlen "det laveste brændstofforbrug, der nogensinde er testet på Nebraska testinstituttet i USA". Mange steder i Danmark kører i dag 8030-serie traktorer og beviser deres værd.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

8030-serien var startskuddet på en hel ny modelrække fra John Deere. Vi glæder os derfor til at kunne vise alle de nye 30-serie traktorer fra John Deere frem på LIB 2006 i Fredericia.

Med hensyn til AutoTrac sporstyring bliver den løbende udviklet, så den lever op til fremtidens krav - herunder også kravet om en let tilgængelig brugerflade. Her er det værd at nævne vores nye 2600 Isobus terminal, der betjenes via en trykfølsom skærm.

Det, at systemet er let at bruge, er da også de tilbagemeldinger, vi får fra de langt over 100 danske landmænd, der allerede i dag benytter John Deere AutoTrac i deres hverdag. 

Og udviklingen står ikke stille, for allerede i slutningen af 2007 forventer vi, at traktoren selv kan vende i forageren.