Den ny bekendtgørelse for sundhedsrådgivning i kvægbruget, er et resultat af lang tids arbejde, skriver Dansk Landbrugsrådgivning i en pressemeddelelse i dag.

Faktisk er der blevet knoklet på den siden Dansk Kvæg blev dannet i 2002.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over sundhed og rådgivning, har den ny bekendtgørelse blandt andet fokus på fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og erhvervets konkurrenceevne.

100 mælkeproducenter og 30 dyrlæger har medvirket i pilotprojekter, der har strakt sig over halvanden år, og Peder Philipp, der er formand for Dansk Kvæg, venter sig meget af den ny bekendtgørelse:

- Dyrlægerne skal nu koncentrere sig om rådgivning i hele besætningen og ikke om brandslukning og akutbehandling i forhold til enkeltdyr. Det er til gavn for den enkelte kvægbruger og den målsætning, vi har på området i hele erhvervet, siger Peder Philipp.

- Vi kunne godt have ønsket os en mere fleksibel ordning, der giver landmanden et større ansvar, men nu må vi i gang. Jeg er ikke i tvivl om, at det rette samarbejde mellem kvægbrugeren, dyrlægen og øvrige rådgivere kan udmøntes til stor gavn for højnelsen af sundheden i besætningerne, lyder det fra Peder Philipp.

Den ny bekendtgørelse trådte i kraft 1. november