I Australien kæmper man igen i år mod en frygtelig tørke, der har ramt mange tusinder landmænd.

Et område, hvor det dog stadig ser fornuftigt ud med hensyn til landbruget down under, er i forhold til eksporten af oksekød.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Australiens eksport af oksekød steg i september 2006 til en værdi af næsten 440 millioner australske dollars, hvilket svarer til knap 2 milliarder danske kroner. Det oplyser meatnews.com.

Det er en stigning på 25 procent i forhold til september 2005, og det er især værdien af eksporten til Japan, der trækker i den rigtige retning for Australien.

Værdien af den australske eksport af oksekød til Japan steg i september med 21 procent i forhold til samme måned året før.

Desuden er eksportmængden til lande som USA og Sydkorea også øget væsentligt.