Abonnementsartikel
Hos Erhvervsskolerne Aars uddannes de eftertragtede landbrugsmaskinmekanikere, og skolen klæder især eleverne på med analytiske evner og overblik - en nødvendighed i en verden hvor nye maskiner er forældede om to år, og hvor tidspresset og manglen på arbejdskraft er højere end nogensinde
Erhvervsskolerne Aars i Midtjylland er landsdækkende, når det gælder uddannelsen af landbrugsmaskinmekanikere. Hvert år har skolen omkring 120 årselever, der afslutter uddannelsen. De finder hurtigt job i maskinbranchen, der mere end nogensinde mangler arbejdskraft.
- Der er cirka 2.000 ansatte i maskinbranchen som montører og serviceteknikere. Hvis der er en udskiftning på 10 procent om året, så forsvinder der 200, hvor kun 120 nye kommer til. Derfor er der mere end rigeligt med jobs til de uddannede, fortæller Henning Jensen, afdelingsleder for entreprenør- og landbrugsmekanikeruddannelsen.
Analytiske evner nødvendige
Uddannelsen til landbrugsmaskinmekaniker tager fire år. Først starter eleven med et 20 ugers grundforløb, som udbydes på flere tekniske skoler rundt om i landet. Men derfra er det Erhvervsskolerne Aars, der tager over, når det gælder skoleophold.
Skolen er nemlig det eneste sted i Danmark, hvor de resterende skoleforløb - de såkaldte hovedforløb - kan tages. Hovedforløbene består af syv perioder med en varighed af fem uger hver.
I løbet af de syv skoleforløb fylder skolen stille og roligt de tekniske færdigheder på eleverne. De kommer igennem fag, så som svejsning og drejning, elektronik, transmissionssystemer, diesel- og benzinmotorer og landbrugsmaskiner i al almindelighed.
- Men vi arbejder også meget med den enkelte elev for at udvikle hans eller hendes personlige kompetencer. De skal lære at være selvstændige, udvikle en evne til at samarbejde og lære at analysere forskellige problemstillinger og situationer, forklarer Henning Jensen.
- I gamle dage underviste vi i rutiner. Men i dag, hvor nye modeller af maskiner og redskaber dukker op med lynets hast, så kan landbrugsmaskinmekanikeren ikke være inde i samtlige modeller. Derfor skal de bruge deres analytiske evner, så de kan skabe sig et overblik og derfra løse problemet hurtigt og mest effektivt.
- De, der lærer at mestre den side af uddannelsen, kan gå hen og blive rigtig gode, og jeg så eventuelt gerne, at der i fremtiden blev en form for overbygning på uddannelsen til dem, som måtte ønske at dygtiggøre sig yderligere, fortsætter afdelingslederen.
Rift om uddannede
Snakken med Henning Jensen bevæger sig igen tilbage til manglen på arbejdskraft i branchen.
- Indtil i år har der altid været elever i skolepraktik, men det er slut nu. Derfor kan vi se, at der er mangel på folk i erhvervet.
- Vi reklamerer selvfølgelig for uddannelsen, men vi kan ikke tage ud til alle de unge og få dem i gang med uddannelsen. I stedet laver vi meget opsøgende arbejde hos praktikstederne og virksomhederne i branchen for at oplyse om uddannelsen, siger Henning Jensen.
Han mener, virksomhederne skal blive bedre til at tænke på fremtiden - også når det går godt.
- Virksomhederne skal huske at uddanne de unge - også i perioder, hvor der er rigeligt med arbejdskraft. Ellers kommer de på et tidspunkt til at stå uden kvalificerede medarbejdere. Og så er det jo, vi har balladen, påpeger han.
Fejlfinding som svendeprøve
Til at varetage uddannelsen og undervise eleverne har Erhvervsskolerne Aars ansat 15 lærere ud over Henning Jensen. Og eleverne spænder lige fra dem, der nærmest er opvokset på en traktor, til dem, der ikke rigtig ved, hvad de går ind til.
Fælles for dem alle er dog, at for at kunne få overrakt uddannelsesbeviset skal de have bestået svendeprøven. Den består af en fejlfindingsopgave, hvor skolen har påført en maskine eller redskab nogle fejl.
- Det kan være alle mulige former for fejl, vi finder på. Før eleven går i gang med opgaven, får han nogle oplysninger, og han skal ud fra disse informationer analysere og bruge hans viden til at vurdere, hvad der kan være galt, fremgangsmåden for at løse fejlen, og hvor lang tid det vil tage at løse problemet.
- Disse ting skriver han ned på et stykke papir, og når svendeprøven er ovre, sammenholder vi disse oplysninger med det arbejde, han egentlig har udført. Rammer han det, han har skrevet på papiret, kommer de høje karakterer i brug, fortæller Henning Jensen med et smil.
- Vi så gerne, at der var flere, der valgte uddannelsen. Vi har ændret meget i løbet af de sidste fem år for at følge udviklingen. Og der er bestemt ingen tvivl om, at det er en spændende uddannelse. Ingen andre uddannelser spænder over så bredt et område som uddannelsen til landbrugsmaskinmekaniker, vurderer Henning Jensen.
