Arla er kritiske overfor brugen af slam

Arla har en politik for anvendelse af slam og restprodukter i landbruget. Og den stiller strenge krav til de landmænd, der ønsker at levere mælk til koncernen. For på trods af forskning, undersøgelser og bekendtgørelser, betragter Arla slammet som problematisk.

Det gør de så længe lovgivningen kun forholder sig til 11 miljøforurenende stoffer, der kan forekomme i slam og andre spildprodukter til brug for gødskning af markerne.

Nej til kommunalt slam

Hos Arla er døren indtil videre lukket for landmænd, der bruger slam og restprodukter på markerne – i hvert fald hvis disse produkter kommer fra de kommunale rensningsanlæg. Og det har den været siden 26. juni 2003, hvor koncernens repræsentantskab sammen med bestyrelsen vedtog en politik på området i forbindelse med udviklingen af kvalitetsprogrammet Arlagården.

- Vi har godt nok aldrig direkte spurgt de danske forbrugere om, hvad deres holdninger til brugen af slam er. Men i forbindelse med fusionen med svensk Arla, og specielt fordi vi er en global virksomhed, har vi lyttet meget til erfaringer fra udlandet, siger Carsten Fricke, der er projektleder i Arlas miljøafdeling.

- For selvom Miljøstyrelsen og andre myndigheder gerne vil gøre emnet til et spørgsmål om ren rationalitet, så handler det jo også om følelser.

- Og der kan jo ikke være tale om hard-core videnskab, når slammet bare screenes for et udpluk af stoffer og slet ikke har nogen grænseværdier for andre uønskede stoffer som for eksempel de omdiskuterede østrogenlignende stoffer, uddyber Carsten Fricke.

- Lovgivningen tager slet ikke hensyn til etiske og følelsesmæssige dilemmaer hos forbrugerne, som er dem, vi også må forholde os til, forklarer Carsten Fricke.

Lovgivning på bagkant

Arla lever som enhver anden fødevareproducent af forbrugernes goodwill. Og positive stemninger kan forsvinde nærmest fra minut-til-minut, når det går stærkt.

Det ved Arla alt om.

Og det er i lyset af det faktum, at den formulerede politik og de deraf følgende krav til slam og restprodukter skal anskues.

- Lovgivning vil altid være på bagkant – i hvert fald hvis vi snakker lovgivning, der vedrører den fødevareproducerende sektor, siger Carsten Fricke.

- For der kommer jo hele tiden nye stoffer til, som ingen af gode grunde kan vurdere risikoen af, før der er gået noget tid.

- Og det er i bund og grund den ubekendte faktor, vi forsøger at håndtere, forklarer Carsten Fricke.

Ja til industrielt slam

Hvert år producerer danskerne omkring 636 millioner kubikmeter spildevand. Det kommer fortrinsvis fra toiletter, køkkenvaske og industri. Så alene i forhold til en kredsløbstankegang er det logisk at sende næringsstofferne tilbage til naturen igen.

Og det er da heller ikke her, vandene skilles mellem skeptikere og fortalere. Problemet for de fleste, der er imod brugen af slam i landbruget, handler nemlig om langtidseffekterne af de stoffer, der er i slammet og så det forhold, at kommunernes spildevand er en blanding af privat og industrielt.

- Så længe kommunerne ikke adskiller spildevandet fra de private husholdninger fra industriens, så vælger vi at benytte os af forsigtighedsprincippet hos Arla. For det er jo umuligt at vide med sikkerhed, hvad der kommer af stoffer fra husspildevandet, siger Carsten Fricke.

Sporbarheden for de industrielle restprodukter er derimod helt i top, og som det er for tiden, er slam da også det gødningsprodukt, der analyseres og testes mest. Derfor er det kun dele af det industrielle slam, der i øjeblikket lever op til Arlas krav.

- Det her er en løbende proces, og hvis de kommunale rensningsanlæg havde to haner – en til industrielt spildevand og en til privat – så ville vi stille os helt anderledes til deres restprodukter. For det er simpelthen husspildevandet, vi vælger at forholde os kritiske overfor.

Arla om slam på arlafoods.dk

* På gårde der er omfattet af kvalitetsprogrammet Arlagården må der ikke gødes med spildevandsslam fra offentlige renseanlæg eller fra private rensningsanlæg til behandling af husspildevand – på grund af risiko for uønskede stoffer

* Der må ikke dyrkes grovfoder på markerne i tre år, hvis der er spredt spildevandsslam på markerne. Perioden gælder fra spredningstidspunktet. Kravet gælder ikke spildevandsslam spredt før 1. oktober 2003

* Indkøbt grovfoder må ikke være dyrket på marker tilført spildevandsslam. Denne regel omfatter også varmebehandlet grovfoder, for eksempel grønpiller. Sælger skal dokumentere, at foderet ikke har været dyrket på marker, der har fået tilført spildevandsslam

Arlas politik for anvendelse af slam og restprodukter på marker

* Udgangspunktet for Arlas politik vedrører dels lovgivningen (slambekendtgørelsen), og dels en række forhold, der berører kredsløb, forsigtighed, troværdighed, etik og viden.

* En grundlæggende kredsløbstankegang omfatter kun de produkter, der har eller har haft sin oprindelse i fødevarekæden fra jord til bord

* Med forsigtighedsprincippet skal det sikres, at kun sikre produkter eller metoder anvendes – det vil sige, at der ikke må kunne sås tvivl om kvaliteten med hensyn til kontaminering af de fødevarer, der er produceret på marker, hvor der er tilbageført restprodukter

* Arla ønsker at opbygge og vedligeholde en høj troværdighed hos forbrugerne

* Derfor medtages etiske eller andre ricisi som kunder, forbruger eller landmænd oplever

* Ny viden skal implementeres løbende

Generelle kriterier i Arlas politik for anvendelse af slam og restprodukter på marker

* Kilden til restproduktet skal være kendt

* Råvaren skal være kildesorteret og risikovurderet

* Der skal foreligge et program til opfølgning på rutiner, analyser og sporbarhed i hele kæden

* På sigt er målet, at produktionen af restprodukter er kvalitets- og miljøsikret, så den kan certificeres

* Det er andelshaverens ansvar, at slam og restprodukter, der spredes på marker, hvor der dyrkes foder til Arlagården lever op til politikken