Overgangsperioden er kritisk for malkekoens efterfølgende laktation og frugtbarhed. Med det nye fuldautomatiske High Performance Box-koncept (HPB) fra Schippers kan danske mælkeproducenter opnå markante forbedringer i både reproduktion, sundhed og ydelse.
For enhver mælkeproducent er det et velkendt faktum, at koens energibehov i ugerne omkring kælvning er langt større, end det som hun fysisk kan optage gennem foderet. I løbet af det seneste årti er mælkeproduktionen generelt steget med omkring 30 procent, mens foderoptagelsen kun er øget med beskedne 10 procent. Resultatet er en markant negativ energibalance.
Den usynlige trussel mod frugtbarheden
Når koen mangler energi, tærer hun på kroppens reserver. Hvis mobiliseringen af kropsfedt bliver for kraftig, overbelastes leveren, og risikoen for subklinisk ketose stiger markant. Det kan få direkte konsekvenser for reproduktionen.
Biologien er enkel: Når koen er i energiunderskud, prioriterer kroppen først de mest nødvendige funktioner og mælkeproduktionen. Reproduktionen nedprioriteres, og det medfører et længere og dermed dyrere kælvningsinterval.
Løsningen: Fasespecifik ernæring
For at afbøde energikrisen har mange landmænd traditionelt anvendt bolusser. Metoden er dog både arbejdskrævende for personalet og kan være belastende for dyret i en i forvejen sårbar periode.
Med introduktionen af MS High Performance Box i Danmark tilbyder Schippers et fuldautomatisk system til præcisionsfodring. Ved hjælp af elektronisk aflæsning af koens øremærke genkender anlægget den enkelte ko og doserer præcist de mikronæringsstoffer og væsker, som hun har behov for på den pågældende dag i laktationen.
Det er frivilligt for koen at besøge systemet, og på de danske bedrifter ses meget høje besøgsrater på op mod 80 procent.
Markante resultater i danske besætninger
Konceptet er allerede taget i brug med stor succes i flere danske besætninger, og data fra ydelseskontrollen taler deres eget tydelige sprog. Opgørelserne fokuserer på de første 120 dage af laktationen, hvor den kritiske reproduktionsfase ligger.
I en testbesætning steg mælkeydelsen med 4,1 kg pr. ko om dagen. Den højestydende testbesætning i Danmark opnåede en stigning på 6,3 kg mælk pr. ko om dagen.
For besætningsejeren handler det dog ikke kun om mere mælk, men også om at bevare koens balance. Fordi den fasespecifikke fodring øger koens energioptag i takt med ydelsen, modvirkes et huldkollaps.
Resultatet er sunde køer, som viser stærk brunst tidligere og hurtigere bliver drægtige. Dermed kan systemet bidrage til at forbedre den samlede reproduktion og økonomi i besætningen.
