Alternativer til kastration

Der er undersøgt fire forskellige alternativer til kastration i konventionel forstand. Immunovaccination, tilsætning af cikorierod til foderet, smertebehandling ved kastration og bedøvelse med CO2.

Immunovaccination er en vaccine til orner, for at stoppe produktionen af hormonet androsteron og derved undgå bismag i kødet. Androsteron og skatol betragtes som hovedansvarlige for ornelugt.

Skatol dannes i blind- og tyktarm og er i store mængder ødelæggende for kødets lugt og smag. Skatol er ligeledes med til at forstærke lugten af androsteron.

Vaccinen hæmmer udskillelsen af hormonet GnRF, som er ansvarlig for testiklernes modning. Dette betyder en formindsket testikelstørrelse ved brug af vaccinen.

Bedre foderudnyttelse

Der er lavet et forsøg, hvor to hold grise blev sammenlignet: Det ene hold var vaccinerede, og det andet hold var kirurgisk kastrerede. Denne undersøgelse viste, at de vaccinerede grise havde en bedre foderudnyttelse end de kirurgisk kastrerede grise.

En tilsvarende undersøgelse viste, at der ikke var smagsforskel på kødet fra de to grupper.

Smertebehandling ved kastration

En anden mulighed som afløser for kniven, kunne være tildeling af smertestillende medicin til grisene før de kastreres. I en tysk undersøgelse fik tre grupper af svin smertebehandling.

Derefter blev cortisolniveauet - der er et hormon, som udløses ved akut stress - i blodet sammenlignet med to kontrolgrupper. Den ene kontrolgruppe blev håndteret, som om de skulle kastreres, dog uden at dette blev gennemført.

Håndteringen og blodprøvetagningen gav ikke et forøget cortisolniveau i blodet. Den anden kontrolgruppe blev kastreret uden smertestillende medicin. Her vistes et forhøjet cortisolniveau i blodet, specielt en time efter kastration.

Til grisene der fik smertebehandling, blev der anvendt tre forskellige præparater:

* Meloxicam(72 grise)

* Metamizol (19 grise)

* Procain (30 grise)

Grise behandlet med Meloxicam viste sig, at have et cortisolniveau, der mindede om niveauet hos de ukastrerede grise. Metamizol havde kun én begrænset effekt, og Procain reducerede ikke cortisolniveauet.

Bedøvelse med CO2

CO2-bedøvelse i forbindelse med kastration er afprøvet, dog kun med få hold.

Det hele går ud på, at grisene udsættes for 70 procent CO2 og 30 procent ilt i ét til to minutter i en bedøvelseskasse. Derved mister de bevidstheden. Efter 30-40 sekunder, efter de blev fjernet fra bedøvelseskassen, kom bevægelighed og bevidsthed tilbage.

I de første tre timer efter kastration var der ingen forskelle på adfærden, sammenlignet med ikke-bedøvede grise. Eftersom der kun var otte grise i hver gruppe, er der ingen statistisk sikkerhed i forsøget.

Tilsætning af cikorierod

Cikorierod er en ugiftig, flerårig plante, der, hvis man dyrker dem i Danmark, har et udbytte på niveau med roer. På grund af cikories lighed med roer, kan man høste rødderne med de eksisterende markredskaber.

I forhold til jordbruget har cikorie også den fordel, at der vil være et reduceret angreb af lus på grund af plantens bitre blade. Ligeledes har cikorie et dybt rodnet, der kan reducere næringsstofudvaskningen i forhold til andre afgrøder.

Alt i alt kan cikorieproduktionen overtage sukkerroebøndernes produktion som et attraktivt alternativ.

Tørret cikorierod ændrer grisens tarmflora i en sådan grad, at man mindsker risikoen for sygdomsfremkaldende indvoldsorm og svinedysenteri. Forsøg har vist, at dyr fodret med cikorie og samtidig udsat for smitte med dysenteri bakterier, ikke viste symptomer på dysenteri.

På baggrund af dette mente forskerne, at der var mulighed for, at cikorie kunne erstatte antibiotika med hensyn til at kontrollere dysenteri.

Kødkvalitet

Afsmagen i 5-10 procent af ukastrerede hangrise skyldes lugtstoffet skatol. Skatol dannes af bakterier i grisens tyktarm. Det er dog muligt at holde bakterierne nede med sukkerstoffet inulin.

Da inulin er forholdsvist dyrt i ren form, er det hensigtsmæssigt at anvende cikorierødder, der indeholder tilstrækkelige mængder af inulin. For at teste hypotesen om, hvorvidt kødet havde en afsmag af skatol eller ej, fik man et smagspanel til at smage forskellige stykker kød, hvor der blev serveret kød fra både ukastrerede hangrise samt grise fodret med foder iblandet cikorie og ren inulin.

Resultatet var, at kun de normalt fodrede grise fik kommentaren ”ornelugt”. Kødet, som blev vurderet til at have den højeste spisekvalitet var kødet fra cikoriegrisene.

Cikorie – bedste alternativ

Der går nok lidt tid, inden der kommer sikkerhed for de forskellige metoder. I mellemtiden kan vi så fundere over, hvad vi mener, der er rigtigt eller forkert. Noget af det, der skal tages hensyn til, er dyrevelfærden og håndteringen af de afprøvede metoder.

Der er mange eksempler på, at der ikke er nogen konkrete problemer med hensyn til opstaldningen af orner sammen i slagtesvinestalden. Problematikken opstår i det øjeblik, medarbejderen skal vaccinere grisen med et præparat, der også kan gøre ham ufrugtbar.

Dette alternativ skal gennemgå flere forsøg, inden det bliver almindelig rutine. Løsningen finder vi sandsynligvis i cikorieroden, da dette alternativ vinder både på det arbejds- og dyrevelfærdsmæssige plan. Der er på nuværende tidspunkt forsøg i gang med tildeling af tørret cikorierod til slagtesvinefoderet i slutningen af vækstperioden, og det ser positivt ud.

Der er mange lovende tegn på, at hele kasterationsproblematikken kan reddes ved tilsætning denne tørrede cikorierod.