Er maskinstationerne klar til GM-afgrøder?

Salg og dyrkning af GM-afgrøder har siden 2004 været tilladt i EU, og alligevel tøver danske politikere fortsat med at give grønt lys for dyrkning af genmodificerede afgrøder her i landet.

Politikerne tøver, fordi der trods en lovgivning stadig er stor usikkerhed omkring håndteringen af disse afgrøder.

Holdningen til de genmodificerede afgrøder har ændret sig fra at være en risici-debat, til at omhandle konsekvenserne for sameksistensen mellem de gensplejsede afgrøder og de økologiske samt de konventionelt dyrkede afgrøder.

Det er denne udfordring, der har udmøntet sig i en lov om håndtering af genmodificerede afgrøder, der blev vedtaget i Folketinget i 2004.

Ingen henvendelser

Hele denne modstand mod GM-afgrøder har skabt tøven i den danske landbrugsbranche. For eksempel tilkendegiver Landsforeningen Danske Maskinstationer, at de er bekendt med EU-tilladelsen, men endnu ikke har skabt en hensynstagen til GM-afgrøder i deres daglige praksis.

Mogens Kjeldal fra Landsforeningen Danske Maskinstationer udtaler, at de som brancheforening hurtigt vil være i stand til at afholde kurser og sprede oplysninger om GMO-afgrøderne og loven om håndteringen heraf til landets maskinstationer.

Og så kan han ikke mindes, at én eneste maskinstation har henvendt sig til landsforeningen med spørgsmål omhandlende GM-afgrøder.

- Det kan derfor ikke være noget, som optager ret mange, påpeger han.

Accept i Danmark

Udtalelsen om, at Danske Maskinstationer som brancheforening hurtigt ville være i stand til at vejlede om den generelle håndtering af genmodificerede afgrøder, lyder overbevisende.

Brancheforeningen dækker 90 procent af maskinstationerne i Danmark, hvilket virker betryggende for en hurtig implementering af korrekt håndtering af GM-afgrøderne, når de kommer.

Vender vi blikket udad mod vores broderlande i EU, ser man, at de flere steder allerede er i gang med dyrkningen af de gensplejsede afgrøder. Det gælder blandt andet Tyskland og Spanien.

Det kan således også blot være et spørgsmål om tid, før vi også her i Danmark må acceptere, at genmodificerede afgrøder vil blive introduceret i det danske landbrug.

Brugen af maskiner

Det er betryggende, at Danske Maskinstationer mener, de hurtigt kan distribuere viden om korrekt håndtering videre til maskinstationerne landet over, men har de overhovedet for alvor gjort sig tanker om, hvad korrekt håndtering indebærer?

Hvordan vil man bedst muligt undgå, at der opstår spredning af gensplejsede plantemateriale til konventionelt eller økologisk dyrkede afgrøder ved brug af maskiner, eksempelvis under transport, rengøring og lagring?

Der lader ikke til at være noget klart svar fra eksempelvis Danske Maskinstationer, der i fremtiden givetvis vil komme til at stå for en stor del af arbejdet med de genmodificerede afgrøder.

Det er bekymrende, at en landsdækkende brancheforening som Danske Maskinstationer ikke lader til at have et klart svar på, hvordan man under den praktiske håndtering af frø og høstede produkter skal holde det gensplejsede materiale adskilt fra omgivelserne, så det ikke ’forurener’ det omgivende miljø.

Ud fra denne bekymring kunne svaret blive en adskillelse af maskinparken, så nogle maskiner udelukkende kører i marker med GM-afgrøder og andre maskiner udelukkende kører i konventionelle og økologiske marker.

I sidste ende må vi dog antage, at det er mest sandsynligt, maskinstationerne overvejende bruger de samme maskiner til alle tre typer afgrøder – kun adskilt af en grundig rengøring af maskinerne efter deres brug til genmodificerede planter.

Grundig rengøring

Uanset løsningen melder spørgsmålet sig, hvad der skal ske med for eksempel det vand, der anvendes til rengøringen?

I den nuværende lov om håndtering af GM-afgrøder står det beskrevet, at enhver, der anvender eller håndterer genetisk modificerede afgrøder, skal sikre, at køretøjer og maskiner er rengjort, så der ikke kan ske spredning til konventionelle eller økologiske afgrøder.

En grundig rengøring vil kunne reducere risikoen for smitte mellem markerne. Men dette rengøringsvand vil utvivlsomt indeholde rester af GM-afgrøder, som ifølge loven bare kan skylles ud i et hvert afløb.

Vil en sådan praksis blive almen, må man betragte det som en mulig smittekilde, da vandet løber forholdsvis ukontrolleret videre i systemet. Plantemateriale fra de genmodificerede afgrøder i vandet vil relativt nemt kunne spredes til det omgivende miljø, såfremt vandet ikke bliver renset.

Derfor bør der kræves klare regler for, hvordan en sådan rensning skal foregå, og samtidig skal det besluttes, hvad der skal ske med det ”forurenede” vand.

Man kan altså konkludere, at loven om håndtering ikke er helt gennemtænkt, og det vil være op til de enkelte maskinstationer, hvordan de vil rengøre deres maskiner.

GMO-kørekort

Det er gjort klart i lovgivningen om sameksistens, at alle personer, der på nogen måde håndterer eller dyrker GM-afgrøder, skal erhverve sig et GMO-kørekort.

Dette kort kan kun udstedes af personer, der har været på et særligt kursus på KVL. Der er to kategorier af dette kort:

A. Personer, der udelukkende håndterer og ikke dyrker GM-afgrøder, skal erhverve det ”lille” kørekort.

B. Landmænd, der selv vil dyrke GM-afgrøder, skal have det ”store” kørekort.

Maskinstationerne hører under den første kategori, altså det lille kørekort, da de må siges at håndtere og ikke mindst transportere afgrøder. Det betyder, at næsten alle medarbejdere skal erhverve sig dette kort, før de må begynde at arbejde med GM-afgrøder.

Kortet skal kunne fremvises, hvis der sås tvivl om håndteringen af de genmodificerede afgrøder. Og kortet er også meget vigtigt, hvis der opstår klager fra økologiske eller konventionelle landmænd, der har fået deres marker smittet med GM-afgrøder.

For dette aspekt er ikke til at komme uden om, når man snakker om sameksistensen mellem GM-afgrøder og andre afgrøder.

Den danske regering tøver netop med at tillade dyrkningen af GM-afgrøder, da det ikke er fastlagt, hvordan man skal håndtere disse klager, og hvordan en eventuel erstatning skal udbetales.

Ikke en isoleret ø

Den politiske betænkelig har medført, at maskinstationerne forholder sig afventende og ikke forsøger at forberede sig på GM-afgrødernes komme. En måde, hvorpå, de kunne forberede sig, er ved at starte med at give deres medarbejdere GMO-kørekort.

Det tager seks timer at tage det lille kørekort, og dette må anses som et godt fundament for en fremtidig håndtering af de gensplejsede produkter.

Medarbejderne vil da på forhånd være i besiddelse af et overordnet kendskab til udfordringen med at håndtere de genmodificerede afgrøder.

Debatten om GMO er vidtrækkende, og modstandere såvel som tilhængere fremfører kraftigt deres synspunkter. Pointen må være, at der stadig er meget usikkerhed omkring GM-afgrødernes sameksistens med såvel den omgivende natur som de øvrige kulturafgrøder.

Alene usikkerheden hos både befolkning og politikere burde være nok til, at man allerede nu over en bred kam gennemtænker en fornuftig og sikker håndteringsform, så man kan minimere spredningsrisikoen. Dette er også med til sikre vores naturlige miljø og desuden udadtil vise, at Danmark gør noget for at være på forkant med tingene og ikke er en lille isoleret ø midt i EU´s store hav.

Landsforeningen Danske Maskinstationer

Landsforeningen af Danske Maskinstationer er en brancheorganisation for maskinstationer, der udfører land- og skovbrugsarbejde samt entreprenørarbejde.

Landsforeningen har cirka 600 medlemsvirksomheder og varetager medlemmernes faglige og økonomiske interesser gennem samarbejde og forhandlinger med myndigheder, organisationer og institutioner.

Landsforeningen har en udbygget informations- og rådgivningstjeneste med fagkonsulenter inden for teknik, kloak, kvalitetsstyring, driftsøkonomi, IT og forsikring.

På nettet har de adressen www.maskinstationer.dk