I sine rapssorter har Limagrain gennem forædlingsarbejde indarbejdet en række sygdomsresistenser, tolerancer og robusthed. Lars Eriksen, der er produktchef for korn og bælgsæd hos Limagrain, peger på, at firmaets rapssorter i stigende grad er bygget op om flere genetiske forsvarslinjer, som skal sikre afgrøden bedre gennem både efterår, vinter, blomstring og høst.
- For eksempel har alle vores sorter skulpeopspringsresistens. Der er mange, der taler om skulpeopspringstolerance, men sorten skal have et bestemt gen for, at man for alvor kan se forskel, siger han.

