Kibæk Maskinstation ApS syd for Herning snitter årligt omkring 13.000 hektar slætgræs samt cirka 2.500 hektar majshelsæd hos sine kunder.
- Når det drejer sig om snitlængden i slætgræsset, følger vi så vidt muligt kundernes ønsker. Mange af dem vil gerne have en rimeligt kort snitlængde, men det er de færreste, der ønsker helt korte eller helt lange snitlængder. Det afhænger imidlertid meget af græssets tørstofindhold, hvilken snitlængde, det er praktisk muligt at køre med, siger Brian Bang, der er medejer af Kibæk Maskinstation.

