Abonnementsartikel
Der er lagt op til et generationsskifte i DLG/Qvade næste forår.
Jørgen Haarby, som har været DLG/Qvades direktør siden 1. maj 1987, bliver 65 år 1. marts 2007 og ønsker at fratræde som chef for detailforretningen på Lolland-Falster pr. 31. marts 2007.
- I DLG er der glæde over, at koncernen efter denne dato fortsat kan drage nytte af Jørgen Haarbys ekspertise på kornområdet, idet han pr. 1. april går på nedsat tid og varetager opgaven som senior advisor i DLG's centrale korngruppe på Axelborg, lyder det fra DLG.
Ny afdelingsdirektør pr. 1. april 2007 bliver souschef Henrik Christensen.
Nu 39-årige Henrik Christensen blev uddannet agrarøkonom i 1991, hvorefter han blev ansat i Superfos Grovvare A/S på Lolland-Falster.
Da DLG overtog Superfos Grovvare i 1994, blev Henrik Christensen en del af DLG/Qvade, og i 2001 blev han områdechef på Vestlolland. Henrik Christensen blev udnævnt til souschef for DLG/Qvade i juni 2005.