Abonnementsartikel

- Det bør være en politisk målsætning for 2007 at øge arbejdsstyrken ved at tydeliggøre incitamenterne til og dermed motivationen for at arbejde frem for at modtage offentlig forsørgelse, udtaler Ove Møberg, formand for SALA i anledning af årsskiftet.

- Flexicurity blev i 2006 det helt stor modeord i den europæiske arbejdsmarkedspolitiske jargon. Flere europæiske lande har sendt ministre og delegationer til Danmark for at se på den danske måde at indrette arbejdsmarkedet på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kan der være god grund til. Modellen virker for 96 procent af den danske arbejdsstyrke, som nu er i arbejde. Men de sidste fire procent er åbenbart i større eller mindre omfang uimponerede af modellen. Det kan man så slå sig til tåls med. En succesrate på 96 procent er jo ikke helt dårlig.

- Men vi skal ikke slå os til tåls, så længe der er arbejdsduelige personer, som foretrækker offentlig forsørgelse frem for almindeligt arbejde, når der er masser af ledige jobs.

- Ambitionsniveauet skal være højere, og det skal række længere end bare til de ledige. Det skal også omfatte personer på andre overførselsindkomster. Der er brug for alle på arbejdsmarkedet, mener Ove Møberg.

Søger nyt modeord

- Vi må opfinde et nyt modeord til 2007. Noget, der virker på blandt andet de sidste fireprocent. Det skal indeholde ordet motivation, for det er den største mangelvare hos restgruppen.

- Den enkelte skal kunne se og forstå blandt andet den økonomiske betydning af at være aktiv på arbejdsmarkedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det offentlige kan hjælpe til ved at gøre det lidt mere attraktivt at forsørge sig selv frem for at leve af offentlig forsørgelse. De virkemidler, der hidtil har været til rådighed for at motivere ledige og andre at tage arbejde, har ikke haft tilstrækkelig appel. I den sammenhæng kommer man ikke uden om at se på omfanget af dagpengeretten og på beskæftigelsesfradraget.

- Men man kommer heller ikke uden om at se på, hvordan de gældende rådighedsregler administreres, mener formanden for SALA.

Han understreger, at en bedre udnyttelse af den hjemlige arbejdskraftreserve ikke nedsætter behovet for fri adgang for arbejdskraft fra udlandet.

- Østaftalen skal væk hurtigst muligt, og døren skal også stå åben for arbejdskraft fra lande uden for EU. Det er i alles interesse, fastslår Ove Møberg.