Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Seges kritiserer nyt retentionskort: Store usikkerheder kan ramme skævt
Seges Innovation retter kritik af det nye retentionskort, der skal indgå som centralt element i den kommende målrettede regulering af kvælstofudledning. Ifølge dem er usikkerhederne i kortet så markante, at det kan føre til skæve eller urimelige vilkår for landmændene.
Det gælder især på markniveau, hvor modellen ifølge Seges Innovation ikke præcist kan vise, hvor meget kvælstof der bliver tilbageholdt i jorden, før det når vandmiljøet.
Kortet er baseret på modeller, ikke direkte målinger, og selv forskerne bag retentionskortet erkender, at ikke alle usikkerheder er medregnet i deres beregninger.
Kritikken fra Seges Innovation går på, at den største usikkerhed ligger i fordelingen af retention inden for de enkelte oplande. Kortet kan vise for høj retention ét sted og tilsvarende for lav et andet sted uden at det kan efterprøves.
Fra Landbrug & Fødevarers side lyder det, at retentionskortene er for usikkert et grundlag til at regulere efter
- Seges Innovations analyse understreger, hvor yderst problematisk det vil være at bruge retentionskort som facitliste i forhold til kvælstofregulering på bedriftsniveau. GEUS, som står bag kortene, har jo også allerede påpeget, at det er et værktøj til at beslutningsstøtte og ikke mere end det. Og at vidensniveauet visse steder er meget begrænset, siger Landbrug & Fødevarers viceformand Martin Hjort Jensen.
Drænvandsmålinger modsiger modellen
Seges Innovation fremhæver især områder med drænede landbrugsjorder som problematiske. I et område ved Limfjorden viser Seges Innovations egne målinger fra 2011-2014 lavere nitratindhold i drænvand end modellens beregninger forudsiger, hvilket ifølge Seges Innovation indikerer, at retentionen er undervurderet.
Dette kan ifølge Seges Innovation skyldes, at modellen ikke i tilstrækkelig grad tager højde for biologisk denitrifikation i jorden.
På kortet over Limfjorden fremgår det, at områder med lavt angivet retention kolliderer med faktiske målinger, som viser højere kvælstoftilbageholdelse.
- På helt lokal skala, hvor landmændene skal reguleres med ny kvælstofreguleringsmodel, er usikkerheden ifølge GEUS selv op til 30 procentpoint. Ifølge Seges Innovations analyse kan usikkerheden reelt være meget større, da GEUS' opgørelse af usikkerheder kun tager højde for "input-faktorerne", og altså ikke på selve modellen, der benyttes til at kortlægge retentionen. Denne store usikkerhed kan betyde forskellen på liv eller død for den enkelte landmand, og rammer små økologiske bedrifter såvel som store konventionelle bedrifter. Det truer råvaregrundlaget for vores fødevarevirksomheder. Og det truer den finansielle stabilitet, hvis jordpriserne kollapser, siger Martin Hjort Jensen fra Landbrug & Fødevarer.
Retention sat for lavt
En anden bekymring fra Seges Innovations side går på, at kvælstofudvaskningen fra ikke-landbrugsarealer som skov, natur og især byområder er sat kunstigt lavt.
Eksempelvis regner kortet med nul kg N i udvaskning fra byområder, hvilket Seges Innovation betegner som urealistisk. Dette kan føre til en overvurdering af landbrugets andel i det samlede kvælstofbidrag og dermed til en skæv byrdefordeling.
Store forskelle fra 2020 til 2025
Sammenligning mellem retentionskortet fra 2020 og det nye kort fra 2025 viser markante forskelle, især på lokalt niveau.
På cirka otte procent af arealet er forskellen mere end 20 procentpoint. Det betyder, at landmænd, som tidligere havde høj retention, nu kan stå med lavere og dermed strengere udledningskrav.
Som konsekvens af usikkerhederne anbefaler Seges Innovation en såkaldt "udfordringsret", hvor landmænd skal kunne fremlægge egne målinger, for eksempel af drænvand, som dokumentation for en anden retentionsprocent end den, modellen angiver.
Det skal især gælde i drænede områder, hvor den faktiske tilbageholdelse af kvælstof kan være væsentligt højere end kortet viser.
Landbrug & Fødevarer har på baggrund af Seges Innovations vurdering sendt deres bekymringer videre til myndighederne.
