Når ægteparret Kerry Gawalt og Stephen Leslie står op om morgenen for at arbejde med deres jersey-køer og et anerkendt lille gårdmejeri med produktion af specialoste i staten Vermont i det nordøstlige USA, kan de gøre det med ranke rygge.
Deres jersey-køer af dansk afstamning leverer god og fedtrig mælk i passende mængder, og osten fra deres lille gårdmejeri med navnet Cobb Hill Cheese er efterspurgt i hele New England og storbyer som Boston og New York.

