AgroPro Danmark har indsendt høringssvar til forslaget om ny gødskningslov, der går under navnet "Lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget".
Ifølge AgroPro Danmark udfordrer lovteksten landmændenes retssikkerhed primært, fordi den bygger ensidigt på modelberegninger frem for faktiske målinger, og fordi den skaber store forskelle mellem landmænd baseret på geografisk placering.
Vurderingen er, at loven vil være i konflikt med følgende centrale EU-principper:
1. Proportionalitetsprincippet (TEU art. 5)
EU kræver, at tiltag ikke må gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå et legitimt mål.
Den danske model baserer sig ifølge AgroPro Danmark på områdespecifik udledningsregulering. Dette betyder, at enkelte landmænd kan blive ramt markant hårdere end andre - ikke på grund af deres faktiske drift, men fordi de befinder sig i et opland med lav retention eller tæt på sårbare vandområder. Dette kan være uproportionelt, hvis byrden overstiger miljøgevinsten, og især når miljøgevinsten ikke kan dokumenteres på bedriftsniveau.
2. Ligebehandlings- og forskelsbehandlingsforbuddet (TEUF art. 18)
Lige forhold skal behandles lige, og ulige forhold må kun behandles forskelligt, hvis det er sagligt begrundet.
Lovforslaget skaber markante forskelle i krav til gødskning og virkemidler mellem landmænd i forskellige oplande og på forskellige jordtyper.
Hvis forskelsbehandlingen alene skyldes geografisk placering og ikke dokumenteret miljøeffekt, kan der ifølge AgroPro Danmark være tale om usaglig forskelsbehandling.
Den målrettede regulering, som udelukkende bygger på modeller og ikke på målinger, kan klart være i strid med principperne om ligebehandling.
3. Saglighedsprincippet
Afgørelser skal bygge på et objektivt, videnskabeligt og fagligt grundlag.
Udledningsmodellen (NRM) og reduktionskravene er alene baseret på skøn og teoretiske modelberegninger med betydelig usikkerhed.
Modelberegninger er politisk udarbejdede beregninger, der ikke kan efterprøves eller dokumenteres. Manglende verificering af modellerne gennem målinger kan gøre reglerne usaglige og dermed i strid med EU-Domstolens praksis, der kræver et videnskabeligt grundlag.
4. Nødvendighedsprincippet
Kun det mindst indgribende middel må anvendes, hvis samme mål kan opnås.
Danmark skal dokumentere, at mindre restriktive virkemidler, såsom incitamenter, frivillige ordninger, eller præcisionskrav, ikke kunne levere samme miljøeffekt som de generelle restriktioner, loven pålægger mange bedrifter.
5. Retssikkerhed og forudsigelighed
Regler skal være klare, stabile og forudsigelige for erhvervsdrivende.
Modellen bygger på udledningskort og beregningsmodeller, der kan ændres løbende og endda årligt, hvilket ifølge AgroPro Danmark skaber uforudsigelighed for driftsplanlægning og investeringer. Ministeren får vidtgående bemyndigelser til at ændre udledningsmodellen gennem bekendtgørelser, hvilket yderligere mindsker landmandens forudsigelighed.
Udfordringer for landmændenes retssikkerhed
Loven skaber ifølge AgroPro Danmark betydelig usikkerhed og svækker retssikkerheden for den enkelte landmand gennem flere mekanismer:
Usikkerhed og uigennemsigtighed i modellen
Udledningsmodellen (NRM) baseres på komplekse beregninger (retention, jordtype, nedbør med mere). Den enkelte landmand kan ikke selv verificere, hvordan den beregnede udledning er nået frem til, og kan dermed ikke udfordre myndighedernes resultat på et datateknisk grundlag.
Der er ifølge AgroPro Danmark desuden stor usikkerhed i modelinput, som kan resultere i en forskel på 20-30 procent i beregnet udledning. Her er det argumentet, at tilfældigheder kan være afgørende for, om en bedrift bliver hårdt ramt eller begunstiget.
Manglende incitament og "naboeffekt"
To bedrifter med næsten identisk drift kan ifølge AgroPro Danmark få vidt forskellige udledningsrammer på grund af variation i jordens retentionsevne inden for få hundrede meter. Bedrifter med god gødningspraksis og præcisionsudstyr får ingen direkte fordel, hvis de er placeret i en "rød zone", mens mindre effektive bedrifter i en "grøn zone" kan få en højere ramme.
Manglende effektiv klageadgang
Ifølge lovudkastet kan afgørelser om udledningsrammer ikke ankes administrativt - kun via domstolene. Dette indebærer, at en landmand skal anlægge et civilt søgsmål mod staten for at anfægte en forkert modelværdi, hvilket ifølge AgroPro Danmark medfører dyre og langvarige sager og reelt ingen effektiv klagevej.
