Jordbruksverket, der er den svenske pendant til Landbrugsstyrelsen, udgav for nyligt en rapport med anbefalinger for svensk fødevareproduktion frem mod 2035.
I rapporten konkluderer Jordbruksverket, at Sverige effektivt kan øge fødevareproduktionen og selvforsyningsgrad ved at skabe de rette betingelser for, at udviklingen primært drives af forbrugernes efterspørgsel og markedets aktører. Staten skal dog bidrage ved at udnytte mulige værktøjer til støtte og styring.

