Abonnementsartikel

VengSystem har udviklet en ny stærk varmelampe, der er afskærmet med et stykke specialglas mellem overdækning og lampe

VengSystem har fået to stjerner på årets Agromek for deres nye varmelampe, VE150, til smågrise med overdækning.

Lampen er designet til at blive skruet fast på overdækningen, og den tåler meget kraftig vask og høj belastning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye varmelampe har højde til alle typer pærer, og den kan leveres med et stykke specialglas med gummitætning.

Glasset holdes fast mellem overdækning og lampen og afskærmer for skidt og snavs samt har en minimal dæmpning af strålevarmen.

Stærk sumpstyring

VengSystem præsenterer desuden en ny styring af sumpen i luftrensere, VE17.

Den nye sumpstyring, som har fået en stjerne på Agromek, er udviklet til at kunne klare det hårde miljø i staldene.

Ved teknologi til rensning af luft vaskes staldluften med surt vand for at fjerne ammoniak med mere i staldluften. Vandet til denne proces recirkuleres og opsamles i en sump.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Styringen sørger for, at der måles surhedsgrad (pH) i sumpen, hvorefter der tilsættes syre efter behov. Styringen skal desuden sikre, at pumpen ikke løber tør for vand. Ligesom sumpen skal tømmes, når den ikke kan optage mere ammoniak.

Ifølge VengSystem har dette hidtil været gjort med teknik fra industrien, men mange landmænd har gennem årene erfaret, at den industrielle teknik ikke er robust nok til det aggressive staldmiljø.

Det skulle den nye sumpstyring, E17, imidlertid kunne klare. Den kan integreres med ventilationsanlæggene og alarmanlægget, hvilket betyder, at hele luftrenseren kan styres og serviceres via internettet.

VengSystem pointererer, at det er første gang, der er udviklet en decideret styring til en luftrenser i landbruget, som kan overholde de specielle krav til det aggressive miljø.

Desuden er det første gang, der er en sikker dokumentation for, at luftrenseren kører, at den har korrekt surhedsgrad, at filtrene får vand og at service og kalibrering kan ske via internettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge VengSystem er der mulighed for at halvere omkostningen til styring af luftrensningen.